Det kan vist ikke vare længe før min første magnoliablomst springer ud. Det er en lidt mørkere blomst, end jeg er vant til,  men jeg synes, de er ret flotte. I de her solrige forårsdage sidder jeg ofte og strikker i magnoliakrogen, som jeg nu kalder den, fordi der altid er læ for alle vindretninger. Der står bare en stol og en taburet til strikkeskålen, men jeg har da tænkt, at jeg vil have et lille havebord og 4 stole i den krog også.

Vores spisebord er kommet og ligger og venter på at blive samlet, så igår gik jeg igang med at male stolene. Det mørke mahogni passer dårligt til det øvrige interiør i stuen, og stolene ser forfærdelige ud, men de er rigtigt gode at sidde på, så jeg er glad for dem alligevel. Nu bliver de så malet, så de passer ind og kan være pæne sammen med det nye spisebord. I dag fik de tredje gang maling, og kunne godt have tålt en fjerde gang, men nu lader jeg dem tørre godt igennem, så de kan slibes ned, før de får en sidste gang.

Her til aften havde jeg så lige fat i min gamle elskede Levin guitar. Den har fulgt mig siden jeg var 14 år og var min første rigtige guitar. Jeg startede, med en min far havde bygget. Den ligenede mest et ombygget klædeskab og lød lige sådan, men den havde et smukt udskåret andehoved på toppen af guitararmen.  Det er mere end 10 år siden jeg sidst spillede guitar, så det forbavsede mig egentlig, at mine fingre stadig kunne huske noget fra dengang.  Ikke at det lød godt, men alligevel ret godt gået af en første gang efter 10 års pause, synes jeg. Jeg optog det lige på telefonens diktafon, for det kan jo være sjovt at vende tilbage til senere.

Så kom der en dansk aprildag, som jeg kender dem.  Derfor har jeg kun været i haven kort her til aften, hvor jeg lige sad og nød fuglenes sang. Der var også lige en plantekasse, der skulle have lidt ekstra vand.

I stedet har jeg fået strikket lidt.

Jeg er næsten færdig med grundformen til min kofte, og strikker på det sidste ærme. Derefter skal der pynt, lommer og kanter på, så den er slet slet ikke færdig endnu. Det ligner dog efterhånden hvad jeg havde i tankerne, da jeg startede på projektet.

En solopgang… en mega begivenhed omend basal og dagligdags… for mange noget, man knapt bemærker i et travlt  liv. Den ender derfor ofte i afdelingen for småting, der ikke skal have den store opmærksomhed. Men måske bliver livet rigere og overskuddet større, hvis vi dagligt lige skænker det en tanke, at vi bor på en planet, der roterer om en stjerne og at hele vores væsen er rundet af det og i forening med universet. Det samme gælder for alt, hvad vi holder af… og for alt det, vi ikke holder af. Med undren hørte jeg forleden om russerkirkegården her på Bornholm. Kirkegården for de russere, der døde under den russiske besættelse af øen i slutningen af 2. verdenskrig. De var fjenden, og man ville ikke have dem i indviet jord på den lokale kirkegård. Senere har man så forbundet de to anlæg med hinanden, men oprindeligt var de separate. Det undrer mig trods alt at hadet og vreden fik lov at bestemme også i den kirkelige handling i en religion, der prædiker kærlighed. Men så små er vi altså i vores forståelse af verden, når det kommer til den daglige praksis. Vældig menneskeligt. Her står solen op af havet lige ved siden af Christansø. Den kan man så ikke se, men den er der… lige til højre, bag grenene… udenfor mit køkkenvindue. Vejret er velsignet i disse dage, hvor jeg hører at resten af Danmark har lidt blandet og mest gråt vejr. Bornholm lever bestemt op til sin titel af solskinsø, og jeg nyder det umådeligt. Mine nørklerier har mest været i småtingsafdelingen. Jeg har fået strikket en laaaaaang trense, som jeg har knyttet en snor af, der skal bruges til en effekt på skuldersømmene, havde jeg tænkt. Og så er bæltet blevet færdigt. Det sidste af bomuldsgarnresterne er brugt til en rigtig god gulvklud.

Nu er der jord og planter i mine potter og jeg har gjort klar til at så nogle af alle de fine frø, jeg fik i fødselsdagsgave. Alle planter skal formentlig senere plantes ud andre steder i haven, men lige nu er de i plantebørnehave her i krukkerne.

Blåbær og tyttebær er kommet i en krukke med surbundsjord, så de kan have deres egen skovbund. Så nu har jeg en tønde jord med skovbund.. ha ha.  Lige i toppen kom der nu også en spand med almindelig jord til nogle stedmoderblomster.

Resten af stedmoderblomsterne kom også midlertidigt i et par sorte spande, så de har en chance for at overleve, til de skal plantes ud.

En god veninde sagde forleden, at hun slet ikke kunne få det der med mig og have til at passe sammen, og det har hun da på sin vis ret i. Jeg har ikke tidligere interesseret mig synderligt for havebrug, men gennem de senere år, hvor jeg har hjulpet en ven med at passe hans have, har jeg fået mere og mere interesse for i hvert fald blomster og lidt nyttegrønt til køkkenet. Det er så smukt med blomster, synes jeg. Jeg bliver gladere af at se på dem, og så ville det da være tåbeligt ikke at unde sig selv og andre den glæde.

I Lyngby havde jeg en magnolia i haven, og den har jeg altid været så glad for. Sådan en vil jeg også have her på Bornholm. Ved bryggersdøren er der læ nok, til at den kan trives, og den får sol det meste af eftermiddagen. Det her billede er taget klokken 6:30 om morgenen, så der er der ikke sol endnu. Der er fine knopper på de lille træ. Det varer ikke længe før de smukke blomster kommer.

Den sidste kapilærkasseskjuler er samlet og sat på plads. Egentlig overvejer jeg at bygge den højere, så den kunne virke som læhegn, men det kan komme senere. Alting skal jo ikke laves med det samme. Der kommer formentlig mange år, hvor jeg kan få lov at indrette haven efterhånden. Der er mange erfaringer, der skal høstes og meget, der skal prøves, er jeg sikker på.

Ind imellem havearbejdet og hygge udendørs er der også blevet malet lidt på krukkerne. Her er der gang i den største af de 3, jeg laver lige nu. Den får lidt stafage med ægte tusch malet med en kinesisk vandfyldepensel.  Til kalligrafi er den pensel helt genial, men den er også fin til det her, synes jeg. Det mønster, der former sig på krukken, minder lidt om landkort. Ser ret sjovt ud. Lidt på afstand kan man nu ikke se de sorte streger ret tydeligt og de bliver bare en effekt. Lige som det skal være.

Så var der kapilærkasseskjulere på kampagnetilbud hos jem & fix til kun 79 kr. pr. stk. Billigere kan det ikke gøres, og så er der klar til om en måneds tid, hvor man kan begynde at sætte tomatplanter og den slags ud. I det hele taget går jeg i denne tid, som millioner af andre haveejere, og gør klar til sommerens blomsterfest.

Her på bænken står blåbær og tyttebær til udplantning, og krukkerne, som jeg iøvrigt har fået af min svigermor i indflytningsgave, klar til at blive fyldt. Arhh.. måske skal der lige bores et hul eller to i dem inden jeg fylder jord i dem.

Her til morgen fik jeg monteret endnu en halskæde af en af de trenser, jeg har lavet med strikkelisen. Denne gang blev det den lavet af merceriseret, sort bomuld. Der er bundet knuder på trensen, og imellem knuderne er der skiftevis sat keramikperler og sølvcharms. Jeg er godt tilfreds med resultatet.

En anden ting, jeg er godt tilfreds med er min hjemmestrikkede karklud af restebomuldsgarn, så nu har jeg strikket en mere.

Bæltet til min kofte er jeg næsten også færdig med.

Nu skal jeg vist også holde strikkefri i nogle dage. Der er lige nogle potter, der skal males og nogle planter, der skal plantes, så det vil jeg bruge tid på de næste dage.

Blomsterne skal med bare fordi de matcher mit strikkegarn

Igår lavede jeg et stort nøgle garn af restbommuldsgarn, jeg havde liggende, fordi jeg lige havde brug for en pause fra det store strikketøj, som jeg nu ellers ikke mangler så forfærdelig meget på. En karklud kan man vel altid bruge, og for nyligt læste jeg, at de mikrofiberklude, jeg ellers er så glad for, ikke er så gode, fordi de konstant frigiver netop mikrofibre, der sætter sig i vores krop. Hvor stor en skade det gør, ved jeg ikke, men med kosmisk stråling og alt muligt andet vi udsættes for, kan man vel lige så godt forsøge at begrænse det, så jeg har besluttet, at jeg pø om pø vil udskifte mine karklude med hjemmestrikkede bommuldsklude. Ergo er jeg så startet med mit restgarn og kan ved samme lejlighed lige prøve noget af, som jeg har tænkt. Bæltet til min kofte skal være tubestrik, men jeg har ikke en strikkelise, der er stor nok, og ikke en rundpind, der er lille nok, og jeg har ikke lyst til at sidde med strømpepinde på noget, der er så småt. Så jeg skulle finde ud af at strikke rundt selv om jeg kun strikker ligeud. Det var min tanke at det kunne lade sig gøre, hvis man strikker en side af gangen og parkerer maskerne fra den ene side på strikkepinden, mens man strikker den anden. Som tænkt, så gjort. Jeg strikker hver anden maske og tager hver anden, der hører til den modstående side ustrikket af.  Nu ville der sikkert være drevne garnvirtuoser ude i den store verden, der kunne grine ad mig, fordi jeg sådan selv må opfinde måder at strikke på, fordi jeg ikke aner en pind om at strikke. Det her er sikkert en gammel kendt måde at strikke på, som allerede har et navn og som enhver håndarbejdsivrig person med respekt for sig selv kender og har brugt ved flere lejligheder. Måske endda til at strikke karklude, der jo får så udmærket en sugeevne, når de er strikket dobbelte. Lad dem bare grine derude, for så har jeg da haft held til at bringe smil til verden, og jeg vil bare sige, at jeg strikker altså ikke. Jeg laver bløde skulpturer. Ind imellem putter jeg folk i dem som indmad, og af og til er det noget knapt så levende, der ender inde i mine skulpturer. Okay… en karklud er måske ikke så skulpturel… hmmm.

Videre køn blev den ikke, men den har opfyldt sin funktion som prøveklud, og den er fortrinlig som karklud. Den er allerede afprøvet. Iøvrigt fik jeg også lige hæklet lidt rundt i kanten. Det er nemlig min hensigt at lave en hæklet kant rundt på min kofte, så det skulle jeg lige øve lidt. Mine færdigheder desangående går til husbehov. De kommer nok aldrig på højde med min meget kreative veninde, Dianas, hæklerier. Hun laver masser af helt fantastiske, bløde skulpturer af mennesker og dyr og alt muligt andet. Det er en stor fornøjelse at følge hendes arbejde.

Noget af MIT arbejde kan man få et indtryk af ved at kaste et blik gennem ruden ind til mit atelier, hvor de papirbetonkrukker, jeg har gang i lige nu, er linet op til tørring. De er ved at få en heftig overflade, og jeg går lige rundt om dem for at finde ud af, om jeg synes om dem eller hvad. Forsøget går ud på at få dem til at ligne gammelt metal. Vi får se, hvad det ender med. Måske ender det bare med, at foråret indhenter mig, og jeg må blive færdig med de krukker, så mine blomster kan få et sted at bo.

Vores søde gæster igår havde blomster med til haven og i dag fik jeg så sat dem op. Nogle af dem fik ærespladsen i min aller første papirbetonkrukke, der netop blev færdig i dag. Jeg gav den en overfladebehandling så den ligner gammel terrakotta en smule, og jeg synes, det blev ret fint Senere, når jeg får skaffet noget mere jord og planterne kommer til at skulle bruge mere plads, vil jeg plante dem ud andre steder, men indtil videre står de smukt her i min første hjemmelavede udendørskrukke. Noget af det fine ved papirbetonen skulle være, at den ikke bliver frostsprængt, så den kan stå ude hele året. Til efteråret kan jeg således plante stedsegrønt i mine krukker og nyde dem hele vinteren også. Men nok om vinter nu. Foråret er kommet

Så er der pandekager. Små morgenmadspandekager… eller som en lille eftermad til grill….. jeg fryser dem bare ned, så skal de nok finde anvendelse. Niels fjernede lige de øverste i stakken, for han mente ikke, at vores fryser er stor nok til så mange, og så fik han også testet dem med forskelligt fyld- Man bør jo ikke overlade noget til tilfældighederne, og nu har jeg hans ord for, at de er gode. De er sødet med stevia, så hvis man tæller kalorier skulle man også kunne være med på en enkelt.

Forleden nat syltede jeg nogle gule beder. Dem fik vi så til aftensmaden i aftes. De smagte virkelig herligt. Jeg havde ikke kogt dem men bare hældt den kogende lage hen over dem, så de var rigtig crunchy og lækre. Egentlig anede jeg ikke, at der fandtes gule beder. Det var kun de røde, jeg kendte, men så fandt jeg de gule hos min lokale  grøntsagspusher forleden, og de skulle da lige prøves. De kan bestemt anbefales.

Til formiddag får vi fint besøg af et par dejlige damer, som Niels spiller volleyball sammen med, så han har lavet æblekage med økologisk æblegrød, æblekagerasp og fløde. Så bare en god kop kaffe af den frisk kværnede kaffe, og der er dømt totalt hyggeslapperads. I øvrigt er det ikke så få Niels spiller volleyball med. Han er med i hele 3 klubber og spiller op til 3 gange om ugen. Han er også med i en vandregruppe, så han ligger bestemt ikke på den lade side i sit nye liv her på Bornholm. Samtidig har han kastet sig over nogle af byforeningens arkivalier, hvor han sidder og laver søgbare PDF–filer af gamle numre af lokalaviserne.  På den måde får han  også lejlighed til at læse lidt af de gamle nyheder fra sin hjemegn og det kan jo være temmelig interessant, når man er vild med historie. Når han er med i så meget, har han også lært en hel del nye at kende i tillæg til alle dem, han kendte i forvejen i kraft af at han er født og opvokset her i Allinge, så vi hilser på rigtigt mange, når vi færdes omkring og det er jo kanon hygsomt. Selv kender jeg ikke så mange, men det kommer nok. Indtil videre er jeg mest bare fru Niels.

Urene skal stilles. Mange husker at uret skal en time frem om foråret, for der tager man også havemøblerne frem. Her har de nu været fremme i et stykke tid, men hynderne er kommet ud i hyndeboksen, så de lige kan trækkes frem, når vi skal ud og nyde solen.

Den store grill fik også nyt betræk i stedet for presenningen, så den er fin til sommerens spise-med-gæster-i-haven-hyggestunder. Eller nok snarere andre hyggestunder i haven, for når den er i brug, er overtrækket jo ikke på. Ja ja, det er lige om at finde ud af, hvad jeg mener. Det er skam ikke altid lige let at få projiceret det, jeg har på min indre skærm ud i verden.  A pro pos grill så går jeg for tiden og eksperimenterer med at lave vegetarlunser af forskellig art, der kan være egnet til grill. Noget bliver marineret og andet bliver dehydreret en smule. Det bliver virkelig spændende at hive de forskellige ting op af fryseren og få dem på grillen, når den tid kommer.

Vinden er stadig lidt kold, men vejret er velsignet. Om et par uger kommer to af mine dejlige veninder og deres mænd og besøger os, og det kunne jo være dejligt, hvis vi kunne grille i haven og måske endda sidde lidt ude også. Påsken er over os nu. Det betyder at tømreren om ganske kort tid begynder at sætte taget på vores kommende keramik- og grovværksted istand. Og når nu vi alligevel har fat i en tømrer, skal vi også have nye døre i hele hytten. Alle døre er fuldstændigt ramponerede og ved at falde fra hinanden.  Man får klemmelus når man forsøger at tage i dem, og flere kan ikke lukkes. De er brune, hullede og grimme. De nye bliver massive, så de ikke kan falde fra hinanden, og så bliver de fleste hvide, men 4 af dem, der er ned ad gangen midt i huset, bliver i festlige farver.

Og mon ikke også vores nye spisebord kommer snart. Det er vist ved at være ved de tider, hvor møbelforretningen skulle få det hjem. Det bliver også fantastisk.

Her er et billede med kik ind til mit atelier og syværksted, hvor man kan se at jeg er ved at sande til i papirbetonkrukker, der står til tørre. Jeg skulle jo gerne snart have dem ud i haven og stå på mine plantetrapper i stedet. Jeg har dog stadig gang i nye, og den oprindelige teknik med ruller af genbrugspapir er stadig i brug som skellet indeni betonen.  Ellers er jeg igang med at teste nye og gamle farver. Nogle af dem, jeg har haft i 30 år er røget ud. Så lang tid kunne de altså ikke holde. Men andre holder fint og kan stadig bruges. Det er dejligt at kunne tegne og male lidt på papir og lærred igen. Det er fint nok at tegne digitalt. Det er jeg absolut vild med. Ingen rengøring og oprydning bagefter, og man behøver ikke engang at tage et forklæde på. SKØØØNT..  Men jeg er glad for at have fået plads til at lave noget på almindelig vis også.

Forleden dag lavede Niels og jeg et silikoneunderlag. Det er rart at have under tegningerne, så de ikke skøjter rundt, og så man ikke altid behøver at klistre papiret op med elefanthud (malertape). Vi tog bare noget silikone fra en tube, vi havde fået til overs, sidst der skulle fuges et eller andet. Det blev så rullet tyndt ud mellem to stykker plastik strøget med flydende sæbe. Det tog nogle dage før det var tilstrækkeligt hærdet, men nu fungerer det fint.

Min kofte (lange trøje) er mere end halvt færdig nu, og det går jo fremad, når jeg alligevel skal sidde og nyde solen i haven for min daglige lysterapi, som jeg kalder det. Meget bekvemt at have telefon og strikketøj med der.

Her er min plads i forårssolen. Strikketøjet ligger på stolen, hvor jeg lige sad. Som det kan ses er jeg kommet et godt stykke på det, jeg lige har lært, er en kofte. En kær veninde fortalte mig at en lang trøje hedder sådan med et gammelt dansk ord.

Vi har købt flere blomster ( nogle af de gule kan ses på bordet) og  parasoller. Niels er stoppet med at lægge frø ud til fuglene, men enkelte af dem kommer stadig for lige at se, om der skulle falde en godbid af.

De er så fine i deres flotte fjerdragter. Måske stråler de ekstra klart nu, hvor de skal ud og imponere hunfuglene, så de kan sørge for artens overlevelse.

Musvitten kvidrer lystigt og synger sit territorium af. Lidt mere charmerende end mange pattedyr,  hvis du spørger mig. De har det med at sprede deres urin og andre kraftigt lugtende væsker rundt omkring.

Mit bløde halssmykke blev færdigt, så nu ved jeg, hvor jeg har mine briller, som jeg hele tiden tager af, når jeg skal tegne eller strikke og den slags. Derudover synes jeg faktisk, at det er ret fint, og skaber lidt god kontrast til min kjole. Det er strikket af smalt, sort silkebånd og sølvgarn. Ideen med de bløde smykker er jeg ret glad for, så jeg laver nok nogle flere.