Nyt køkkengrej

Jeg fik en stak penge af min mor, så jeg kunne købe mig en fødselsdagsgave og det gjorde jeg så. En kæmpe kokkepande og en stor kasserolle begge dele af jern, der får naturlig sliplet-overflade i brug, og som holder i mere end en menneskealder. Ikke flere teflonbelægninger til mig. De er giftige og de holder ikke…. Håndtaget på min pande var alt for langt, så Niels hjalp mig med at skære halvdelen af, og så kan panden også gå i ovnen og evt. bruges som en pizzasten også. Og når jeg nu var igang med min dremel, da jeg skulle slibe de skarpe skærekanter af, blev jeg lige lidt kreativ med indgravering af noget pynt og lidt.