Kvantemekanisk

Aldrig mødtes vi der
hvor vi satte hinanden stævne
Vi står under hvert sit ur
på hver sin hovedbanegård
i hvert vores univers

Som ånder i hinandens verden
En flig af hinandens drømme,
der ind imellem har præg
af virkelighed

Jeg hjemsøger dig
Du hjemsøger mig

Fra hver sin dimension
rækker vi ud imod hinanden
kun for at forenes i
splittelsen

Aldrig skal vi skilles
Aldrig skal vi mødes
Mit både og
er dit enten eller

Paralleluniverser,
der støder sammen
i malstrømmen imod
et sort hul
hvor aldrig og altid forenes
til blot evighed

I angst kæmper vi begge
imod strømmen

Tilbage til Digte