Endelig er keramikovnen kølet tilstrækkelig ned til at den kan åbnes. Det tager mindst 3 dage, hvis den skal være helt afkølet, og det er det sikreste, når det handler om glasur. Den ene af skålene, klarede ikke sin tur i ovnen så godt sidst, så jeg prøvede at brænde den igen denne gang, men det lykkedes desværre ikke. Så finder jeg sikkert noget at bruge den til i Potteriet. En skål til vand eller som form, kan man altid bruge.

Her hjælper Pelle mig med at tømme ovnen. Denne gang indeholder den mest et salatskålesæt lavet som valmuer. Det er til min ældste svigerinde. En mellemstor skål, en lidt mindre, og otte små til portioner. Og så kan de jo bruges til snacks og alt muligt andet.

For noget tid siden gav jeg Niels’ niece en valmueskål, og hun briefede mig om, at den måske havde været mere velplaceret hos hendes mor, der er vild med valmuer. Det ene skal jo bestemt ikke udelukke det andet, så jeg gik igang med at lave valmuer til hendes mor, og her er så resultatet. De er iøvrigt tilgået den tænkte modtager, og hun blev vist rigtigt glad for dem.

Her i lørdags havde vi en dag sammen med de smukke fruer og deres mænd. Det er to gæve kvinder, jeg i 25 år har haft supervisions- gruppe med, så de har i mange år været min arbejds- familie. Vi har mødtes ca. en gang om måneden, men efter at jeg er flyttet her til Bornholm har vi så måttet tage til takke med videomøder over internettet. En gang om året kommer de så her hos os, og tager deres fortræffelige ægtefæller med. Vi hygger, snakker fag, går smukke ture, spiser god mad og griner. Det er blevet alle tiders tradition, som vi alle sammen holder af.