Det er hyggeligt og sjovt at lave klistermærker til sine digitale tekster

Sådan kom siderne i min første kalender til at se ud. Den er lavet i KeyNote, Apples svar på Powerpoint, og jeg har ikke tidligere arbejdet med det program, så jeg lærte en masse. I princippet er min kalender en stor pdf-fil der er linket sammen på kryds og tværs, så man let kan navigere rundt i den ved at klikke. Filen er så importeret til den notesapp der hedder GoodNote, hvor jeg så kan skrive i kalenderen. Også den app er helt ny for mig, så der er også en del at lære, og det er rigtigt sjovt.

Nu har jeg så forsøgt mig med overføringsbilleder på keramik. Først lavede jeg et mønster på min iPad og skrev det ud. Så tegnede jeg det over på silkepapir med blæk, der ikke er vandfast. Derefter lagde jeg et tyndt lag vådt ler på min nyligt drejede tallerken og lagde silkepapiret med mønsteret på og trykkede det forsigtigt men grundigt ned i overfladen. Vupti, så var mønsteret på tallerkenen… lidt uldent, men godt nok til at kunne bruges som retningsgiver for en skravering.

Så ud i solen og sidde og arbejde med skraveringen. Jeg bruger et værktøj med små bitte kugler i spidsen. Det er det, der fungerer bedst for mig lige nu. Men hold da op, hvor det støver. Måske er det ikke så tosset at give overfalden en gang voks, inden jeg begynder, hvis jeg ikke skal ende med støvlunger. Jeg plejer nu også at have maske på, men alligevel. Det er rart nok hvis jeg kan begrænse støvet.

Her er så den færdige skravering. Det sorte blæk er der stadig, men jeg regner med, at det forsvinder i brændingen. Det har jeg i hvert fald læst mig til, at det gør. Tallerkenen fik også lige en rød kant.

Jeg sad i haven i Magnoliekrogen og arbejdede med skraveringen og så kunne jeg jo også lige nyde blomsterne og et kik til Østersøen.

Jeg er så glad og taknemmelig for at bo her i Allinge. Ingen af de steder, jeg har boet tidligere i mit liv, har der været så smukt, rent og fredfuldt. Hver dag føles det som en heling, og jeg tror såmænd at vi kan blive rigtigt gamle her. Min livsstil med plantemad er i hvert fald også god for mig. Nu læser jeg desuden i nyhederne, at det der covidstads går hårdest ud over kødspiserne. Det er jo også deres livsstil der er skyld i udviklingen af alle de nye vira, der kommer hele tiden. Jeg håber at verden finder ud af lave mad på måder der er bedre for jorden og os alle sammen meget snart. Nogen tror, at denne her tid med alle forholdsreglerne vil få myndigheder og producenter til at revurdere fødevare-, energi- og sundhedsstrategier, men jeg tror ikke der kommer til at ske væsentlige ændringer, hvis ikke der kan tjenes penge på ændringerne. Som art er vi dumme , griske og krigeriske, hvis jeg skal konkludere udfra vores historie. De fleste lever et bevidstløst liv i stræben efter det, som alle dyr bruger deres liv på…. sex, føde, territorium og magt. Vi har godt nok en større hjerne, men vi bruger for det meste bare vores evner til skaffe os netop sex, føde, territorium og magt. Det er de få det er gået op for, at vi har en bevidsthed der giver os mulighed for at leve på et andet niveau. Hvis jorden skal blive ved med at kunne være hjemsted for os, tror jeg at vi er nødt til at vågne, og det ved jeg ikke, om vi når. Og hvis vi ikke gør, så er det det…. thanks for all the fish (citat fra Hitchiker’s guide to the Universe)

Arbejdet med min skraverede kop er ved at være færdigt. Nu har den fået et tyndt lag rødt ler indeni. Når den bliver brændt, skulle farverne gerne træde tydeligere frem og blive klarere. Sådan har det i hvert fald været de fleste gange, jeg har haft gang i ovnen. Bortset fra den seneste gang, jeg brændte, hvor alt stort set faldt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Det var faktisk en slem skuffelse, som det tog lidt tid at komme over. Den første tid efter den brænding var jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet havde lyst til at lave keramik mere. Det er jeg dog kommet over. Jeg håber, jeg har lært det rigtige af den omgang, og regner da stærkt med at komme videre i mit eventyr med leret.

Her er udviklingen med de andre ting, jeg drejede forleden, og så lige en stor skål, som nok ender med at blive omkring 25 cm i diameter. Den glæder jeg mig til at dekorere.

Drejeskiven er igen igang og denne gang blev det til 7 forskellige dimser, selv om det stadig er kold om nallerne. Jeg tog dog en dunk kogende vand med, så mit drejevand kunne være en smule varmere. De nærmeste dage har jeg så lidt at dekorere på. Blandt andet min første tallerken. Den har en god stor flade, man kan lave noget på.

Den kop jeg lavede forleden fik en gang voks på ydersiden, som jeg så kunne skravere mønster i. Det er jeg spændt på at se, når det er blevet forglødet. Det er altid spændende om farverne kommer frem, når det kommer i ovnen. Denne her skal vist lige tørres en ekstra gang over med en hårdt opvredet svamp.

Og så er sommeren lige på spring. Fantastisk årstid…. men jeg holder nu af alle vores årstider…. især efter at jeg er flyttet her til Bornholm, hvor jeg synes, der er et ganske særligt lys fra havet og himlen selv om vinteren.

Så er det så småt ved at være varmt nok til at jeg kan arbejde i potteriet. De sidste dage har det nu også mest handlet om tilretning og pynt, og der har jeg ikke hænderne så meget i vand. Det er mest når jeg fremstiller de forskellige ting. Det er første gang, jeg prøver at lave en lille kande. Mærkeligt nok for jeg elsker kander. Der er noget sødt ved dem, synes jeg. Denne her er lavet i sort papirler med pladeteknik. Den er så dækket med farvet ler, slemmet op i vand, og til sidst har jeg kradset mønster i det farvede ler. Nu skal den tørre et par uger, inden den skal i ovnen og forglødes for derefter at blive glaseret og brændt.

Her er en kop, jeg startede på forleden dag, hvor mine fingre endte med at være stivfrosne. Det var ikke så rart. Eksperimentet med denne her er at smøre voks på de tynde dele, så de tørrer langsommere. Jeg plejer at dække med plast, så tingene ikke sprækker, fordi de tynde dele tørrer hurtigere end de tykkere dele. Den der jongleren rundt med plast er jeg ikke så vild med, og da jeg alligevel skal til at eksperimentere mere med voks som dekorationsmedie, kan jeg lige så godt prøve det her. På koppen her har jeg lavet nogle skraveringer, som jeg så haber kan ses, også efter at den er blevet glaseret.

Her er en spurvehøg der besøgte vores køkkenhave forleden. Vi har fulglefoderbræt lige udenfor køkkenvinduet til småfuglene, og det lokker af og til rovfuglene til. Her kommer falke, musvåger, glenter og høge og så er der pludselig ingen småfugle i nærheden. Duerne holder sig også på afstand. Ravnene er nok ikke bange for lige spurvehøgen, for de er jo noget større end den. Jeg er ret vild med fuglelivet her udenfor mit køkkenvindue. Selv om jeg savner egern i min have, så er her meget mere at kigge på, og det hænder også at der kommer en hjort igennem haven. Men det holder nok op, når Niels får sat vores hundehegn op. Det er kommet og ligger klar til opsætning.

Det er snart tid til at plante mine blomster ud og det varer nok heller ikke længe, før tomatplanterne er store nok til at komme ud i plantekasserne. I år har jeg forsøgt mig med at lave tomatplanter ved at skære tomater i skiver og lægge dem i jorden. Det kan tilsyneladende godt lade sig gøre, for de små planter vrimler da frem.

For tiden eksperimenterer jeg med hvidt brød med fuldkornshvede fra Öland. Det er min udgave af durum som jo også bare er fuldkornshvedemel, men typisk fra marker i Sydeuropa. Her er der sandwichbrød og foccasia på programmet. I plastbøtten ligger noget seitan, jeg har lavet, som skal bruges til skivepålæg og et forsøg med plante- udgaven af skinkesalat.

Foccasiaerne blev virkeligt lækkre og er fantastiske til suppe eller som frokostboller. Den plantebaserede skinkesalat blev også en succes. Niels’s kommentar var at ham kunne jeg godt snyde, og det siger da en del, for han kan rigtigt godt lide skinkesalat.

I strikkestauan har jeg haft gang i en grå lærredskjole med strikket mellemværk og hæklede kanter forneden og på ærmerne. Den er utroligt rar at have på, så den er jeg glad for. Nu skal jeg bare finde på et nyt strikkeprojekt, og det ved jeg ikke helt hvad skal være. Men en karklud kan man jo altid bruge.

Så kom nogle af blomsterne ud i krukker.

Her til formiddag havde jeg 2 kopmål opblødte solsikkekerner, der havde stået natten over. De røg i højhastighedsblenderen sammen med en kvart kop cashewnødder, en teskefuld salt og et kopmål mælkesyrevand. Nu er det hældt på et glas og dækket med ostelærred og skal stå til i morgen, hvor jeg har planer om at forvandle det til smøreost dels med champignon og dels med hvidløg og urter. Jeg må jo have noget til mine ostekiks fra igår.

For nyligt lavede Niels svinekamsteg til sin aftensmad og gemte fedtet for at have det til en sildemad eller en kartoffelmad. Jeg kan huske at jeg som barn havde en tyk skive rugbrød med stegefedt og salt som en af mine livretter. Når jeg ser sådan et glas raffineret kokosolie minder det mig ret meget om rent svinefedt, så nu har jeg lavet noget, der skal kunne bruges som stegefedt. Jeg har simpelthen taget noget kokosolie og klaret nogle løg og hvidløg i det og tilsat lidt lys miso, timian, laurbærblade, peber, allehånde, hjemmelavet boullionpulver , balsamico og lidt salt. Det har derefter stået og trukket natten over og er blevet siet. Det ligner stegefedt og nu kommer det i køleskabet i et par timer.

I glasset med det grønne låg har jeg min hørfrø-ikkehvide. Næste gang bruger jeg nok gule hørfrø. Bare fordi det støder min æstetiske sans med den brunlige farve, men det er jo ret lige meget, da det ikke skal serveres som det er. Min forventning var, at det var nemt at lave det her og det var da også ret enkelt, men utroligt meget mere besværligt end jeg havde tænkt. Ifølge opskriften skulle jeg bare koge en kvart kop hørfrø med 3 kopper vand til det var kogt ind til æggehvidekonsistens. Og så skulle det køres gennem en sigte, så hørfrøene blev skilt fra resten. .. OG GLEM DET…. Har I nogen sinde prøvet at passere æggehvider gennem en sigte?? Det kan næsten ikke lade sig gøre. Det endte med, at jeg hældte hele baduljen op i en nøddepose (stofpose til at sigte nøddemælk) og derefter møjsommeligt pressede den meget lidt viskøse væske ud så frøene blev tilbage. Har jeg fortalt at jeg HADER at malke nøddeposer? Hvis jeg kan komme af sted med det lader jeg bare posen hænge så mælken kan løbe fra af sig selv, eller også bruger jeg min slowjuicer ( DET er det fedeste). Men ingen af delene kan lade sig gøre når væsken er 2 stadier fra vingummi. Nå men det lykkedes og jeg glæder mig til at forsøge mig med stadset.