Voksen Fødselsdagssang
Kan afsynges på melodien til “København, København, der er klang og fest og glæde i dit navn”.
Forfatter: Maïa Westh
Fødselsdag fødselsdag
Så en sang med fest og glæde må vi ha’
Kan du sige mig hvor året det blev af?
Nu skal vi igen ha’ kage lagt i lag.
Fødselsdag fødselsdag
Det er tid igen at hejse nogle flag
Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar
Så til glæde, gavn og lykke – HIP HURRAAAHHH
Fødselsdag fødselsdag
Lad os mødes sammen i et festligt lag
Det’ en gave at vi er hinandens ven
og et held at vi kan fejre det igen.
Fødselsdag fødselsdag
Tak for alle gode ord og smil du ga’
Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar
Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH
Fødselsdag fødselsdag
Vi har gjort det til en særlig mærkesag
Det skal råbes ud fra alle vinduesfag
Det er dig vi holder fest for her i dag
Fødselsdag fødselsdag
Lad os synge så det løfter husets tag
Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar
Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH
Fødselsdag fødselsdag
Lad os leve li’så inderligt vi ka’
Ingen ved hvor rejsen den går hen herfra
Bare nyd hvert eneste minut du har
Fødselsdag fødselsdag
Lev dit liv med fynd og klem og stil og smag
Du skal hyldes, du skal fejres du er fødselar
Må du leve rigtigt længe – HIP HURRAAAAHH
——————————————
Jeg skal til fødselsdag i dag og har lige stået og lavet et par hjemmegjorte forårsruller til at tage med. Salaten har jeg fået lovning på, vil være til festen, så det glæder jeg mig til. Her på øen er det vist ikke rigtigt blevet moderne med vegetarer. På restauranterne er det en noget fantasiforladt oplevelse at bestille en vegetarbøf. Ganske mærkeligt at de ellers så dygtige kokke pludselig mister fantasien og deres viden om madkemi, når menuen står på minus kød. I København og måske især i Århus er det jo virkeligt ved at være god stil at spise vegetarisk. Her bliver man næsten behandlet mere som patient end som gæst, hvis man bestiller minus kød. Det er en ganske besynderlig oplevelse og jeg er da på nippet til at blive fornærmet, men nu har jeg jo selv ansvar for mine følelsesmæssige valg, så det gider jeg ikke lige. Men jeg må da indrømme at det er en meget vanskelig ting med al den særlige opmærksomhed, når man har et blufærdigt og privat gemyt. Personligt føler jeg mig på nippet til at forlade restauranten, men igen…. jeg kan jo vælge at reagere anderledes. Det er bare ikke altid lige så let, som det lyder. Ind imellem kræver det virkelig koncentration, når man bare føler sig såååå trist og såååå ved siden af. Det kan virkelig være en meget ensom oplevelse at blive taget særligt hensyn til. Ensom og udstillet som et sjældent dyr i en zoologisk have. Jeg kommer til at tænke på, at en af mine meget nære venners barnebarn engang spurgte sine forældre, hvad en vegetar var for én og fik selvfølgelig det svar, at det er en der kun spiser grøntsager. Efter en tænkepause kom så spørgsmålet: Må vi prøve at gi’ den en gulerod?
Forhåbentligt når man her på øen at få en lidt anden holdning til menuer minus kød inden turistsæson og folkemøde, og det tror jeg faktisk er på vej. Jeg fik da lige igår at vide, at en af byens mest populære restauranter har sat to vegetariske punkter mere på menuen, så det går da den rigtige vej. En del fødevareproducenter på Bornholm går jo i hvert fald ind for økologi og dyr, der har det godt, men de der sælger fødevarerne og den tilberedte mad halter vist noget bagefter. For tiden er der kræfter igang for at få lavet et økologisk slagteri på øen, så dyrene ikke skal fragtes ud af øen for at blive slagtet. For dyrenes skyld håber jeg da, at det vil lykkes. Jeg har intet imod at folk spiser kød. Bare det ikke er kød af dyr, der er blevet pint og plaget hele deres liv. Og jeg har noget imod afgrøder, der fylder os og vores miljø med giftstoffer, fordi der findes en myte om at det er mere rentabelt at drive landbrug med gift og kunstgødning. På sin vis har jeg ikke så meget imod genmodificering, men jeg har meget imod genmodificering som multinationale koncerner kan tage patent på og ødelægge livet for små producenter. Eller genmodificering der betyder at majs kun kan dyrkes ved hjælp af kunstig gødning og altså ikke økologisk. Den personlige ejendomsret og menneskers griskhed er virkelig en sygdom, der måske kommer til at tage livet vores egen art og mange andre arter på denne jord.
Engang arbejdede jeg sammen med en meget rar og kærlig mand, der havde oplevet at vokse op på Zanzibar, før der blev indført personlig ejendomsret. Han fortalte, at ingen var fattige eller sultede, fordi alle bare kunne gå hen og plukke sig en frugt fra et træ og spise den. Det var en del af kulturen at man deltes om alt. Men så blev landet udviklet og man indførte bureaukrati og personlig ejendomsret for at kunne styre landet rationelt og retfærdigt. Da var der pludselig mange sultne og fattige og selvfølgeligt kriminelle. Ganske interessant at høre om.
En anden sjov ting, han kunne fortælle, var at det vi kender som mavedans. var en del af den oprindelige kvindekultur på Zanzibar. For det første blev det betragtet som smukt at have en buttet mave, man kunne danse med, og for det andet var det en dans kvinder dansede for og sammen med andre kvinder. Mænd havde ingen adgang. Det havde intet med seksualitet at gøre. Men det var kvinders måde at fejre at de var kvinder. Naivt havde jeg altid troet at mavedans var noget haremskvinder havde brugt til at behage deres sultan eller noget. Der lærte jeg så noget helt andet.