Indtil videre har det været en fantastisk sommer med masser af sol og lige tilstrækkeligt med regn til at ikke alle blomsterne er døde. Folkemødet er ovre og vi havde besøg af et par søde damer i den anledning.

Der bores og graves flittigt på vejen, hvor vi bor, for der lægges fjernvarme og fibernet ind til de fleste husstande her i byen. Der er dage, hvor det ikke lige kan lade sig gøre at komme ud, men det tager vi med. Håndværkerne er flinke. Og når nu de var igang med at lave huller i vores indgangsparti, kunne elektrikeren lige komme og sætte en ekstra gruppe op til keramikovnen og få gravet kablet ned med det samme.

Og ja, jeg har fundet en fin keramikovn hos en utrolig rar elektriker i Klemensker, der har gjort den tip top i stand og selvfølgelig optimeret alt elektrisk i den. Det er en fantastisk ovn, der rummer ca. 175 liter. Så der skulle nok være plads til skulpturer der ikke er de aller mindste. Jeg har endnu ikke fået sat den helt på plads, for den vejer 800 kg. og jeg skal lige finde nogen, der kan og vil løfte sådan en tamp, når der ikke er højt nok til loftet til at man kan bruge en kran. Vi satser på at  kunne løfte den med en  pallevogn eller noget i den stil.

 

 

Jeg satte lige en køkkenrulle ind, så man kan fornemme rummets størrelse.

Her er betjeningspanelet der kan programmere ovnen til 25 forskellige programmer og som kan låses, så man ikke kommer til at slukke ovnen, mens man brænder sit ler.

 

Efter at ovnen er kommet ind er jeg så småt gået igang med at indrette værkstedet. Snickerboa, som jeg kalder det. Dejligt navn der får mig til at tænke på Emil fra Lønneberg og hans fantastiske, skabende tallent, når han sad der og skar sine mange træmænd, når der var øretæver i luften. Det er nok ikke nogen dårlig ide, at kanalisere al sin afmagt, frustration, vrede og sorg ned i en figur man skaber. Det kunne være at jeg skulle tage den op som terapeutisk retning på linie med tegneterapien, og så lade klienten skabe en figur i ler i stedet for at skære den i træ. Alle kan forme noget i ler, og måske kunne det give noget unikt at få sådan en figur brændt, så man kunne stille den et udvalgt sted, grave den ned, smadre den eller hvad man nu havde brug for. Det vil jeg bestemt lige tænke over.

Her er den arbejdsplads, jeg bruger mest. Krukken, jeg har gang i, er i papirbeton og er til nogle af mine nye tuscher.

Det er formentlig noget af det sidste på længe, som jeg laver i papmaché eller papirbeton. Nu kan jeg jo bestille noget ler og komme igang. Men jeg er nu glad nok for denne her krukke alligevel, og den skal nok blive fin. Jeg har også stadig gang i nogle papmachéperler, som jeg er ved at dekorere.

Her er indgangen til det, der bliver træværksted. Det er et noget mindre rum og lige nu er det desuden fyldt med ting, der ikke skal være der, men vi har jo kun boet her i næsten trekvart år, så alting skal lige finde sin plads. Alt skal nok gå op i en højere enhed med tiden. Det er jeg sikker på. Der SKAL også være tid til at have besøg af venner og familie og til at nyde haven og den slags. Min plan er at skulle være her i resten af mit liv, så det ender da nok med at der bliver tid til det hele henad vejen.

Når vi får skur i haven til alle redskaber og finder ud af, hvad der kan gemmes på loftet,  skal der nok blive plads til et fint værksted her. Allerede nu har jeg da stået og savet nogle stumper til en reol, jeg skulle bruge, og det fungerede fint.