Forår 2020

Nu er vi så inde i april, og jeg har knapt fået løbet året igang endnu. Man ved at man er ved at blive gammel, når tiden går så hurtigt, at man ikke kan følge med. Det gælder i hvert fald for mig. I denne caronavirus-tid er der ellers ikke megen fart på, for meget er jo lukket ned. Niels går rundt med volley-abstinenser og prøver at få tiden til at gå med noget fornuftigt. For mig gør det ikke den store forskel. Heller ikke til daglig er jeg overvældende socialt anlagt. Pelle er sendt hjem fra hotellet med løn, og Mikkel arbejder hjemmefra. Det er jo heller ikke noget der generer nogen af dem voldsomt. Mit professionelle virke foregår også over internet og telefon. Det er altså smart at man kan have klienter i Dubai og sidde hjemme i sit lysthus imens.

I år har vi fået nyt køkkenbord i bambus og jeg er bare vild med det. Det er på en gang smukt og funktionelt. Sammen med køkkenbordet fik jeg også en plade til at lægge ovenpå kogepladen, så jeg har den ekstra bordplads og den ekstra arbejdshøjde. Det bruger jeg meget.

For tiden er vi ved at lægge drivhuset om til “driverthus”, eller lysthus. Plantekasserne er flyttet ud i haven, og Niels har lagt et smukt trægulv ovenpå gruset. Grønne fingre har jeg bare ikke, og jeg fik ikke det ud af drivhuset, som jeg kunne ønske mig. Men nu hvor jeg hele tiden er derude for at sidde i solen og slappe af og strikke eller pusle med andet, er jeg der jo dagligt, og så er det nemt nok lige at så lidt tomater, jalapiños, jordbær, rød peber eller andet OG at få det vandet. Egentlig er det mere væksthus nu, end da det var drivhus. For da kom jeg der kun, når der skulle vandes og nippes og den slags, og det fungerer bare ikke, når jeg ikke har grønne fingre. Nu dyrker jeg i stedet lidt på friland, og så vil jeg nyde mit lysthus for resten.

Niels har skåret rundstokke til gardiner op og boret huller til opsætningen. Så kan jeg bare gå igang med at sy gardiner. Gardiner må der jo til, for hele sommeren vil vi først og fremmest have brug for at kunne sidde i skygge om dagen og i læ for kølige vinde om aftenen. Allerede nu har vi brugt det meget, og både jeg og Niels er blevet tidligt solbrune i år.

Til sommer får vi sikkert teltliggende gæster i haven. De kan også få gavn af lysthuset, hvis de lige mangler tag eller læ mens der drikkes morgenkaffe f.eks. Og så har jeg også fundet et godt sted til færdigt keramik. Måske bliver lysthuset også lidt butik på den måde.

Forleden dag var jeg i potteriet for at gøre klar til sæsonnen. De gamle, tørre lerstumper blev rørt op med vand, og jeg tog hul på min første pakke stentøjsler. Det virker til at være rigtigt lækkert at arbejde med, men mine fingre blev helt stivfrosne i løbet af nul komma fem, da jeg prøvede at dreje noget på min drejeskive. Om en uges tid er det nok meget mere realistisk at gå igang, men nu har jeg da gjort klar.

For tiden tegner jeg på min nye iPad. Omkring min fødselsdag forærede Inge, min mor, mig nemlig en iPad Pro som jeg er i fuld gang med at tage i brug. Jeg købte en brugt, så garantien er den samme, men prisen under det halve, og så er brugt elektronik godt for et levevenligt miljø. Samtidigt fik jeg så også råd til nødvendigt tilbehør som beskyttelsesramme og pen. Den er sååååååå god at tegne på, og af den grund har jeg ønsket mig en igennem flere år. Jeg holder da også meget af at male og tegne på papir, lærred eller andet. Med iPad’en er der bare ingen forberedelser eller oprydning bagefter… ingen pletter, ingen pensler til rengøring og ingen opbevaringsproblemer. Nemmere kan det altså ikke være. Nu om dage er oplevelsen ved at arbejde digitalt også fremragende. Jeg oplever ikke den store forskel på at arbejde med en pen på iPad’en og på at arbejde med en blyant på papir, og de digitale effekter ligger efterhånden meget meget tæt op ad virkemidlerne med såvel, kridt, kul, olie, akryl og akvarel. Det er helt fantastisk at få lov til at leve i en tidsalder, hvor den slags er muligt, synes jeg.

Mit første selvportræt nogen sinde. Her med min røde paryk.
Mit første selvportræt nogen sinde…. Her med en rød paryk

Igår fik jeg lige forsøgt mig med nogle forskellige stilarter, som billederne her er eksempler på. Det nederste er mit første selvportræt nogen sinde. Her er det med en rød paryk. Efterhånden har jeg intet naturligt hår tilbage og jeg har valgt at købe nogle parykker. Det er bare nogle billige, syntetiske parykker, som jeg så retter til og klipper kortere. Det er jo ikke meningen at jeg skal ligne Rapunzel på vej til karneval. På den anden side må der også godt være lidt spræl i det, og jeg synes faktisk det er ret sjovt at sy parykker og klippe dem til. Så det er min nyeste hobby. Jeg havde jo næsten ingen i forvejen :-).

Mens Niels går og danderer den her uden volley-børn og uden arbejdet i Byforeningen, er han gået igang med nogle af de ting, der stod på vores To-Do-Liste. Filteret til vores kogendevandshane fik han også skiftet.

Det skal skiftes hvert 5. år, så han bad mig lige om at minde ham om at skifte det igen i 2025… hi hi…

Hundehegn rundt om haven har han også bestilt. Det bliver dejligt at kunne tage Valle med i haven her i sommertiden, uden at han absolut skal være i snor ( Valle altså).

5 tanker om “Forår 2020”

  1. Kære, dejlige Maïa. Så fedt , at læse din blok!!. Elsker dine flotte digitale billeder! Du er bare så dygtig og kreativ!!.
    Har det fuldstændigt ligesom dig – nu er det allerede april!!!!. og vores drivhus er dømt til nedrivning efter sidste storm – vi ligger lidt udsat. Regner med bundrammen kan bruges til et mere solidt drivhus – det gamle er vist også 40 år.—
    Vi har det supergodt i Ejby – altså lige nu er der bare lige det, at Nana – helvedshunden – rev Klaus rundt en aften 25/2 så han faldt så uheldigt at han flækkede knæskallen. Nu går det menget bedre – han går rundt med en DonJoy og vi kommunikerer med hospitalet pr. tlf. efter røngten 1. april.
    Det ser fint ud så nu må jan bøje knæet 60 grader. Jeg har skifte Fru Ultved ud med Florence.. Jeg bliver altså nødt til at ringe til dig har så meget at sige!!Vi tales ved min ven!!.
    Hils hele familien
    Knus og kram Fru Ultved

    1. Heeeeey skønne Fru Ultved…. Jeg skal nok hilse… Hvor surt for Klavs med det knæ, men det er da godt at høre, at han er i god bedring. Jeg vil glæde mig til at snakke i telefon en dag. Måske kunne vi også Skype og drikke en kop kaffe sammen?

      Kram og kærlige hilsener
      Fra Maïa

Skriv et svar til Maia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *