Efterår og bløde skulpturer

2016-10-14-06-57-43

2016-10-30-06-13-13

2016-10-14-06-57-59

Så kom efteråret med alle farverne og køligere vejr. Vi havde østenvind og kraftig blæst i mange dage, og egentlig var det helt rart med lidt afveksling fra det smukke solskin, vi ellers har mest af. Naturen skal jo også gå sin gang og planterne skal have noget vand i ny og næ. Så er det vejr til at nørkle lidt med garn og uld.

2016-10-15-08-54-26 2016-10-15-08-56-00 2016-10-15-08-55-28 2016-10-05-14-21-10

Mit projekt nederdel, der startede med 1800 masker er færdigt og endte som spencer med bærestykke i bomuld. En lang kjole må jo have en slidkant og denne gang blev slidkanten en hæklet tungekant, for en hæklet kant er langt lettere at reparere end en strikket. En vinter- underkjole fik jeg også lavet og så skulle jeg lige have genopfrisket mine færdigheder med tofarvet patentstrik, og det blev til en lækker gulvklud.

2016-10-15-03-31-44 2016-10-14-21-19-15 2016-10-17-11-34-22

På youtube har jeg fundet en meget inspirerende filter, der meget bruger metaltråd og piberensere som skeletter i sine figurer og det er jeg så gået igang med at forsøge mig med. Det er en fin teknik og meget af arbejdet med at filte reduceres, fordi man mere vikler ulden om trådskelettet end man former ulden med nålene, men selvfølgelig er der stadig en del arbejde med at prikke med nålene i ulden Arbejdet går dog langt hurtigere på denne her måde. Jeg har tænkt at årets julepynt skal være filtet, så jeg startede med at lave et hjerte. En person skulle jeg også lige prøve, og det blev til en troldepige. Hun blev faktisk færdig på den dag, hvor vi havde boet her i et år. Det første jeg lavede her var min trold til indeværkstedet, der nu hedder “strækkestauan” og årets sidste projekt blev så også en trold.

Puden hun sidder på er min nye filtepude, der er af sækkelærred fyldt med ris. Tidligere har jeg brugt skumgummi at filte på, men sådan en pude her er meget bedre. Nålene bliver ikke så let sløve og knækker heller ikke så let.

2016-10-18-09-33-18 2016-10-18-12-49-36 2016-10-18-19-06-38 2016-10-18-22-25-08

2016-10-18-22-37-05

 

 

 

 

 

 

 

 

2016-10-19-00-09-44 2016-10-19-00-10-59

2016-10-20-09-25-50

2016-10-21-02-04-56

Her er mine første fugle. De blev lavet af noget karteuld, jeg fandt i Hasle, da jeg besøgte en veninde i genbrugsbutikken. Dengang havde jeg ikke lige i tankerne, hvad jeg skulle bruge det til, men det kunne altid bruges som fyld i et eller andet. Men her i de farvestrålende fugle passer det fint. Faktisk er det røde uld til hjertet også derfra, og det kan jeg nok finde anvendelse for her op til jul. Mon ikke der skulle snige sig en nissehue eller to ind blandt julepynten. Det tror jeg vist.

2016-10-29-23-56-28

Mit seneste projekt er så et lille, glad pindsvin, som lige nu sidder og venter på sin overfrakke. Det tager noget tid at lave alle de pigge. Jeg klipper piberensere i stykker og vikler uld omkring, inden jeg filter dem fast i det stykke filt, jeg har lavet til ryggen. Ikke det mest spændende arbejde, men jeg kan lide resultatet.

 

5 tanker om “Efterår og bløde skulpturer”

    1. @Bette: He he… du er ikke den eneste, og jeg er jo glad for at I har lyst til at læse mig over skulderen her….

      1. Selvfølgelig følger vi med – jeg tør nemlig ikke tænke på vores telefonregninger, hvis vi skulle finde på at tale sammen om alt og ingenting – som i de gode gamle dage (de nuværende dage er nu også ganske gode! ???)

        1. Hej Maia. Hvor er det dejligt at høre fra dig igen. Jeg er helt vild med fuglene, hvor er de flotte. Kh Lone

Skriv et svar til Maia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *