Tempus fugit og høsten er i hus og håndværkerne gået hjem

2016-09-09-06-38-10

2016-09-09-06-39-20

2016-09-25-06-00-43

Septembers himmel var så blå… undtagen når den ikke var det. Og det var solskin og varmt hele måneden. Vi havde en del gæster på besøg, og vi havde travlt i haven.

2016-09-21-08-47-23

 

Blomstertrapperne blev lige opdateret og alle vores æbler blev mostet og henkogt og vacuumpakket. Tomater og chilli blev tørret og syltet, squash blev skrællet, strimlet, snittet og frosset ned, grillet og vacuumpakket.

2016-09-21-08-47-49

 

 

 

Min mors søde kæreste kom og hjalp os med at fælde det meget høje birketræ, der stod ved hækken. Det var et stort projekt især at forsøge at fjerne rødderne, og vi havde flere hjælpende hænder undervejs. Vi måtte dog opgive at få fjernet alt, for det var simpelthen for hårdt. Her er tung lerjord og det er ikke uden grund, at der har ligget et teglværk et lille stykke herfra. Men træet blev fældet, og vi fik en hyggelig frokost med alle de, der hjalp til.

 

2016-10-20-09-27-44

Og så fik vi carport. Det er skønt og det var så det sidste tømrene skulle lave i denne omgang. Alle deres projekter inde og ude er nu færdige.

Alt gravearbejdet er også overstået og vi har fået fjernvarme, der fungerer fint og vejen er asfalteret igen, så jeg kan komme ud med bilen. Blikkenslageren var også en tur forbi. Dels for at tilslutte fjernvarmen, men også for at sætte nyt toilet og bidetbruser op på gæstetoilettet.

2016-10-20-09-26-25

Og endelig fik mureren lavet vores mur op til plænen så jeg kunne få plantet alle de stenbedsplanter, jeg havde. Det skal nok blive super kønt til næste forår og sommer. Og så blev vores kæmpehæk klippet. Det har været et år med utroligt mange håndværkere og meget, der har skullet laves og installeres, men det kan vi jo så nyde godt af i de kommende år. Jeg ser frem til et roligt år på den front. Det er ikke let at koncentrere sig om at være kreativ, når her hele tiden er mennesker, der kommer og går.

2016-09-09-11-18-11

2016-09-09-11-18-54

2016-09-09-11-19-08

2016-09-09-11-34-12

En ælteplade i gips fik jeg dog støbt og kom så småt igang med at eksperimentere med forskellige farver ler, som det ses her på skålen. Mine figurer skal også have et tyndt lag farvet ler.

Skåle er jeg bare ikke god til endnu, men jeg lærer det vel. En hel del er landet i kassen for stumper der skal i vand og genbruges til nyt ler, men jeg synes, at jeg lærer noget hele tiden. Det seneste er at jeg er begyndt at kigge nærmere på det, der hedder fiberler. Egentlig er det en slags papmache, hvor hovedbestanddelen er ler, og jeg har for nyligt lært, at det kan brændes og har en masse gode egenskaber for folk som mig, der gerne vil lave skulpturer. Det bliver spændende at udforske nærmere, men nu er det efterhånden for koldt og der er ikke megen tørring i luften, så det bliver nok først til foråret, jeg kommer videre med det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *