Sommertid

2016-03-27 06.32.48

Urene skal stilles. Mange husker at uret skal en time frem om foråret, for der tager man også havemøblerne frem. Her har de nu været fremme i et stykke tid, men hynderne er kommet ud i hyndeboksen, så de lige kan trækkes frem, når vi skal ud og nyde solen.

2016-03-26 17.08.37 2016-03-26 17.05.53 2016-03-26 17.00.002016-03-26 17.02.502016-03-26 17.09.152016-03-26 16.55.30

Den store grill fik også nyt betræk i stedet for presenningen, så den er fin til sommerens spise-med-gæster-i-haven-hyggestunder. Eller nok snarere andre hyggestunder i haven, for når den er i brug, er overtrækket jo ikke på. Ja ja, det er lige om at finde ud af, hvad jeg mener. Det er skam ikke altid lige let at få projiceret det, jeg har på min indre skærm ud i verden.  A pro pos grill så går jeg for tiden og eksperimenterer med at lave vegetarlunser af forskellig art, der kan være egnet til grill. Noget bliver marineret og andet bliver dehydreret en smule. Det bliver virkelig spændende at hive de forskellige ting op af fryseren og få dem på grillen, når den tid kommer.

Vinden er stadig lidt kold, men vejret er velsignet. Om et par uger kommer to af mine dejlige veninder og deres mænd og besøger os, og det kunne jo være dejligt, hvis vi kunne grille i haven og måske endda sidde lidt ude også. Påsken er over os nu. Det betyder at tømreren om ganske kort tid begynder at sætte taget på vores kommende keramik- og grovværksted istand. Og når nu vi alligevel har fat i en tømrer, skal vi også have nye døre i hele hytten. Alle døre er fuldstændigt ramponerede og ved at falde fra hinanden.  Man får klemmelus når man forsøger at tage i dem, og flere kan ikke lukkes. De er brune, hullede og grimme. De nye bliver massive, så de ikke kan falde fra hinanden, og så bliver de fleste hvide, men 4 af dem, der er ned ad gangen midt i huset, bliver i festlige farver.

Og mon ikke også vores nye spisebord kommer snart. Det er vist ved at være ved de tider, hvor møbelforretningen skulle få det hjem. Det bliver også fantastisk.

2016-03-26 17.05.32

Her er et billede med kik ind til mit atelier og syværksted, hvor man kan se at jeg er ved at sande til i papirbetonkrukker, der står til tørre. Jeg skulle jo gerne snart have dem ud i haven og stå på mine plantetrapper i2016-03-22 06.10.18 stedet. Jeg har dog stadig gang i nye, og den oprindelige teknik med ruller af genbrugspapir er stadig i brug som skellet indeni betonen.  Ellers er jeg igang med at teste nye og gamle farver. Nogle af dem, jeg har haft i 30 år er røget ud. Så lang tid kunne de altså ikke holde. Men andre holder fint og kan stadig bruges. Det er dejligt at kunne tegne og male lidt på papir og lærred igen. Det er fint nok at tegne digitalt. Det er jeg absolut vild med. Ingen rengøring og oprydning bagefter, og man behøver ikke engang at tage et forklæde på. SKØØØNT..  Men jeg er glad for at have fået plads til at lave noget på almindelig vis også.

2016-03-25 23.39.22

2016-03-25 23.43.47

Forleden dag lavede Niels og jeg et silikoneunderlag. Det er rart at have under tegningerne, så de ikke skøjter rundt, og så man ikke altid behøver at klistre papiret op med elefanthud (malertape). Vi tog bare noget silikone fra en tube, vi havde fået til overs, sidst der skulle fuges et eller andet. Det blev så rullet tyndt ud mellem to stykker plastik strøget med flydende sæbe. Det tog nogle dage før det var tilstrækkeligt hærdet, men nu fungerer det fint.

Min kofte (lange trøje) er mere end halvt færdig nu, og det går jo fremad, når jeg alligevel skal sidde og nyde solen i haven for min daglige lysterapi, som jeg kalder det. Meget bekvemt at have telefon og strikketøj med der.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *