Blogger by choice

Hvorfor nu det? Tjahhhh, det lød da meget godt, men faktisk har jeg også truffet et lidt mere seriøst valg om at blogge nu. I aften har jeg nemlig overført alle mine indlæg her til min nye WordPress-blogg, der jo er forbundet til et betalt domæne og ikke gratis, som min blogspot. Grundene til at jeg har flyttet bloggen er flere.  For det første blev jeg spurgt,  om man kunne tilmelde sig at få besked, når der kom nyt på bloggen. Og nej, det gav blogspot ikke mulighed for. På blogspot er der ikke nær de layout-muligheder, som der er på WordPress.  For det andet har jeg læst mig til, at man kan risikere at google, som ejer blogspot, kan finde på pludselig at slette ens blog, hvis de ikke bryder sig om indholdet. Det kan vi ikke lide. Desuden havde jeg i forvejen en plads på et webhotel, hvor jeg ikke udnyttede muligheden for at have en blog.

Så her er jeg så på WordPress med mulighed for at tilmelde sig, og for at dele på diverse sociale medier og alt det jazz.

Værksted i sigte

1455696672786

 

Nu er tilbuddet på nyt tag, ovenlys og isolering af garagen kommet, så nu er keramik- og træværkstedet i sigte. Måske kan jeg allerede begynde at arbejde derude først på sommeren. Hylder at sætte mine ting til tørre på mangler jeg virkelig. For snart læææænge siden fik jeg penge til en keramikovn af min mor, og med tiden har jeg da også tænkt, at jeg skal have en elektrisk drejeskive.

Til træværkstedet ønsker jeg mig en borestander og en drejebænk.

Mit kommende arbejdsbord står lige nu i stuen, for det er nemlig vores spisebord, der skal skiftes ud til noget kønnere og noget større. En af de nærmeste dage må vi på udkik efter et nyt.

Forleden dag fik vi nye, gamle spisestuestole. Dem købte vi super billigt fra en nærliggende restaurant, der er ved at skifte deres inventar ud, så alt er smukt og funktionsdygtigt til når, de åbner for sommergæsterne. De “nye” stole er super gode at sidde på og de har fine stolekjoler på. Det er praktisk og bliver rigtigt kønt, når vi får det nye spisebord.

Det bliver spændende at opleve sommeren her i Allinge med folkemøde og jazz og bunker af turister. En del mere trafik bliver der jo nok på vejene omkring os. Og så kommer der til at være gadelys om natten. Besynderligt er det i mine øjne, at man slukker om natten om vinteren, hvor det virkelig er mørkt, og tænder om sommeren hvor der stort set er lyst så man kan se hele natten.

Den kommende weekend får vi gæster. Min “sociale” lillesøster kommer og ser vores nye sted og er sammen med os både lørdag og søndag. Hurraahhh… det glæder vi os til.

En søster af familie har jeg ikke, men hos os er det meget almindeligt at vælge sig en “social” familie, der måske i højere grad matcher ens personlighed og værdier. Vi kalder dem også reservefamilie. Gennem årene er vi blevet i reservefamilie med  ret mange vidunderlige mennesker. Folk som vi oplever som lidt tættere på os end bare venner. De fleste af dem er den fysiske afstand til nu blevet en hel del større, men vi håber og tror da på, at de kommer og besøger i ny og næ.

Studie i næsehorn

Jeg har en ide til “flue”, der kræver en tegning af et næsehorn, så sådan et er jeg gået igang med at lære at tegne. Det er et forunderligt væsen med krinkelkroge, som jeg aldrig ville have gættet at det kunne have, hvis ikke jeg havde set det med mine egne øjne. Dybt mærkeligt dyr, men efter som det faktisk lever på denne jord, må det jo fungere.

rhino01

 første udkast ser mig noget ubehjælpsomt ud, men jeg har altså heller aldrig tegnet et næsehorn før i mit liv. Det bliver sikkert bedre, når jeg får lavet nogle justeringer hist og pist.

rhinoFinish

I dag tegner jeg i det gratis grafikprogram, der hedder Gimp

Rhino tale

Nu synes jeg, at det ligner lidt mere, og jeg er ret tilfreds. I hvert fald er det godt nok til det, jeg skal bruge det til.. Der er flere forskellige grafikprogrammer, jeg kan tegne i. Som regel foretrækker jeg Clip Studio Paint, som er helt uovertruffent efter min mening. Men i dag blev det så Gimp, som også er rigtig godt.

rhino01

Så fik dyret lidt tekstur, highlights og en hel hale. Den var der ikke lige plads til på den første tegning, Den slags er det heldigvis ret let at justere, når man tegner digitalt. Ikke så dårligt, hvis jeg selv skal sige det.

Kluddermor

IMG_0077 Kluddermor 002 fb

Sidste vinter begyndte jeg at lave nogle tegninger af en rød og en violet pige, der sidder og taler sammen og nedenunder skriver jeg en tekst med noget, der har fyldt mine tanker for en stund. Den violette pige, har jeg kaldt Kluddermor og det er så også blevet overskriften på tegningerne.

Egentlig var mit formål med de små “fluer” at øve mig i at tegne mennesker i forskellige stillinger. At jeg så kunne bruge tegningerne til at få et eller andet ud mellem sidebenene synes jeg bare var et ekstra plus. Indtil videre har jeg kun lavet ganske få, men mine tegninger har da allerede udviklet sig en del.

 

Må vi prøve at gi’ den en gulerod?

Voksen Fødselsdagssang

Kan afsynges på melodien til “København, København, der er klang og fest og glæde i dit navn”.

Forfatter: Maïa Westh

 

 

 Fødselsdag fødselsdag

Så en sang med fest og glæde må vi ha’

Kan du sige mig hvor året det blev af?

Nu skal vi igen ha’ kage lagt i lag.

Fødselsdag fødselsdag

Det er tid igen at hejse nogle flag

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så til glæde, gavn og lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Lad os mødes sammen i et festligt lag

Det’ en gave at vi er hinandens ven

og et held at vi kan fejre det igen.

Fødselsdag fødselsdag

Tak for alle gode ord og smil du ga’

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Vi har gjort det til en særlig mærkesag

Det skal råbes ud fra alle vinduesfag

Det er dig vi holder fest for her i dag

Fødselsdag fødselsdag

Lad os synge så det løfter husets tag

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Lad os leve li’så inderligt vi ka’

Ingen ved hvor rejsen den går hen herfra

Bare nyd hvert eneste minut du har

Fødselsdag fødselsdag

Lev dit liv med fynd og klem og stil og smag

Du skal hyldes, du skal fejres du er fødselar

Må du leve rigtigt længe – HIP HURRAAAAHH

 

——————————————

Jeg skal til fødselsdag i dag og har lige stået og lavet et par hjemmegjorte forårsruller til at tage med. Salaten har jeg fået lovning på, vil være til festen, så det glæder jeg mig til. Her på øen er det vist ikke rigtigt blevet moderne med vegetarer. På restauranterne er det en noget fantasiforladt oplevelse at bestille en vegetarbøf. Ganske mærkeligt at de ellers så dygtige kokke pludselig mister fantasien og deres viden om madkemi, når menuen står på minus kød. I København og måske især i Århus er det jo virkeligt ved at være god stil at spise vegetarisk. Her bliver man næsten behandlet mere som patient end som gæst, hvis man bestiller minus kød. Det er en ganske besynderlig oplevelse og jeg er da på nippet til at blive fornærmet, men nu har jeg jo selv ansvar for mine følelsesmæssige valg, så det gider jeg ikke lige. Men jeg må da indrømme at det er en meget vanskelig ting med al den særlige opmærksomhed, når man har et blufærdigt og privat gemyt. Personligt føler jeg mig på nippet til at forlade restauranten, men igen…. jeg kan jo vælge at reagere anderledes. Det er bare ikke altid lige så let, som det lyder. Ind imellem kræver det virkelig koncentration, når man bare føler sig såååå trist og såååå ved siden af. Det kan virkelig være en meget ensom oplevelse at blive taget særligt hensyn til. Ensom og udstillet som et sjældent dyr i en zoologisk have. Jeg kommer til at tænke på, at en af mine meget nære venners barnebarn engang spurgte sine forældre, hvad en vegetar var for én og fik selvfølgelig det svar, at det er en der kun spiser grøntsager. Efter en tænkepause kom så spørgsmålet: Må vi prøve at gi’ den en gulerod?

Forhåbentligt når man her på øen at få en lidt anden holdning til menuer minus kød inden turistsæson og folkemøde, og det tror jeg faktisk er på vej. Jeg fik da lige igår at vide, at en af byens mest populære restauranter har sat to vegetariske punkter mere på menuen, så det går da den rigtige vej. En del fødevareproducenter på Bornholm går jo i hvert fald ind for økologi og dyr, der har det godt, men de der sælger fødevarerne og den tilberedte mad halter vist noget bagefter. For tiden er der kræfter igang for at få lavet et økologisk slagteri på øen, så dyrene ikke skal fragtes ud af øen for at blive slagtet. For dyrenes skyld håber jeg da, at det vil lykkes. Jeg har intet imod at folk spiser kød. Bare det ikke er kød af dyr, der er blevet pint og plaget hele deres liv. Og jeg har noget imod afgrøder, der fylder os og vores miljø med giftstoffer, fordi der findes en myte om at det er mere rentabelt at drive landbrug med gift og kunstgødning. På sin vis har jeg ikke så meget imod genmodificering, men jeg har meget imod genmodificering som multinationale koncerner kan tage patent på og ødelægge livet for små producenter. Eller genmodificering der betyder at majs kun kan dyrkes ved hjælp af kunstig gødning og altså ikke økologisk. Den personlige ejendomsret og menneskers griskhed er virkelig en sygdom, der måske kommer til at tage livet vores egen art og mange andre arter på denne jord.

Engang arbejdede jeg sammen med en meget rar og kærlig mand, der havde oplevet at vokse op på Zanzibar, før der blev indført personlig ejendomsret. Han fortalte, at ingen var fattige eller sultede, fordi alle bare kunne gå hen og plukke sig en frugt fra et træ og spise den. Det var en del af kulturen at man deltes om alt. Men så blev landet udviklet og man indførte bureaukrati og personlig ejendomsret for at kunne styre landet rationelt og retfærdigt. Da var der pludselig mange sultne og fattige og selvfølgeligt kriminelle. Ganske interessant at høre om.

En anden sjov ting, han kunne fortælle, var at det vi kender som mavedans. var en del af den oprindelige kvindekultur på Zanzibar. For det første blev det betragtet som smukt at have en buttet mave, man kunne danse med, og for det andet var det en dans kvinder dansede for og sammen med andre kvinder. Mænd havde ingen adgang. Det havde intet med seksualitet at gøre. Men det var kvinders måde at fejre at de var kvinder. Naivt havde jeg altid troet at mavedans var noget haremskvinder havde brugt til at behage deres sultan eller noget. Der lærte jeg så noget helt andet.

Foråret er på spring

Sol, der varmer og vintergækker i haven. Foråret er på spring

Jeg glææææder mig. Det er vidunderligt med forår. I år har jeg rigtig let ved bare at sætte mig ud i haven og nyde de tidlige solstråler. Sommersolen opholder jeg mig ikke så ofte i, for varme er ikke lige mig. Mine vikingeaner fornægter sig ikke. Mange flytter til sydlige himmelstrøg, men hold da op hvor ville jeg savne de nordiske årstider. Det generer mig heller ikke om jeg skulle gå i hi for en tid, fordi det bare er for gråt, vådt og mørkt. Så meget des do bedre når så foråret kommer. Den mørke tid på året kan desuden også være ret hyggelig. Denne her vinter har været rigtig rar, synes jeg. Lidt mere sne havde ikke været uvelkomment, men jeg er glad for det, vi fik. Mega kønt at se på, og sne forbinder jeg altid med  barndom og leg. Og stilhed ikke mindst. Sneen giver en særlig stilhed… en dybere stilhed… meditativt.

De mange udlandsrejser er det ikke blevet til i mit liv, men jeg har da været på Gran Canaria, Malta, Mallorca, Kreta og Fuengirola. Af dem er Gran Canaria nok det kedeligste sted, jeg nogen sinde har været. Landet er ikke engang kønt. Fremmed for en viking, men grimt.. og de lokale jeg mødte, var professionelt imødekommende men stort set uvenlige, når de ikke kunne se nogen økonomisk fordel i at være venlige. Naturen var tør og stridsom. Bananerne var fine, som Lasse Åberg kunne have sagt det. Mine rejser til det sydlige har fortrinsvis været en positiv oplevelse i kraft af selskabet med dem, jeg har rejst med. Et par af dem har været sammen med min mor, og det har været vidunderligt at have tid til hinanden på nært hold efter et langt liv, hvor vi ikke havde den mulighed. Mallorca er et ret smukt sted, men jeg frabeder mig at have altan ud til havet. Man kan jo ikke høre hvad man selv tænker for de bølger, der hele tiden ruller. På Spaniens sydkyst har de ingen respekt for den natur, de bor i. Byerne er bygget så det ligner affald der er hældt ud over bjergene. Måske kunne man overveje noget mindre skrigende end hvid kalk til sine facader og ikke mindst tagterrasser. Nok er jeg en skude, men en rejselysten flåde, bliver jeg aldrig. Må jeg bede om norden. Her er smukt. På et tidspunkt var vi med Hurtigruten i tretten dage op langs Norges kyst. DET var en æstetisk oplevelse af ufattelig dimension. Den er en berigelse for mit liv for altid. I det hele taget har mine rejser i Skandinavien altid været skønne.

Med foråret kommer tiden til at tænke på planter. Min plan er at få et højbed til lidt krydderurter og nogle tomater, agurker og måske lidt jordbær. Chili kunne også være sjovt. Sommerblomster må jeg også have. I indflytningsgave fik jeg nogle dejligt store krukker, som jeg har planlagt at så sommerblomster i.

Som yngre kunne jeg ikke lige se det store hit i at dyrke noget i haven. Tværtimod. Dengang var der tungmetaller i benzinen og vores have lå lige ved siden af en parkeringsplads. Så jeg forbød altid ungerne at spise af de nødder og bær, der hang ind over vores hegn. Men det er jo mange år siden og jeg kunne sagtens have haft lidt køkkenhave, men jeg har bare mere lyst til at dyrke mine egne ting, hvor jeg er nu.

Den første jul

At jeg nu for tiden arbejder med papir og papmaché udspringer af mit første kreative projekt efter at vi var flyttet ind, nemlig julepynt. Vi har aldrig haft juletræ indendøre og havde da heller ikke planlagt at have det denne jul. Til haven købte jeg et stativ til en lyskæde, der sættes op i en kegleform og illuderer juletræ. Metallet er formet som en stjerne i toppen. Stormen rasede udenfor og det havde været fatalt for det lille stativ at blive sat ud, så vi beholdt det inde, og så var det jo nærliggende at pynte det. Så hver dag lavede jeg en lille ting til træet, plus lidt til min svigermor, der har et magen til.

IMG_20151222_071435 20151206_165429

20151205_201242 20151205_201252

20151205_201318 20151205_201401 20151205_201541

20151205_201603 20151205_201700 20151205_201915

20151207_005944 20151208_094522 20151208_094620

20151208_094819 20151208_185402 20151209_125014

20151209_124657_001 20151210_063554_001 20151211_051112

20151211_051702 20151212_214254 20151214_215628

20151214_215208 20151214_215454 20151220_104258_001

20151216_160651 20151220_104349 20151218_010507

20151220_104440 20151220_104605 20151220_104730

20151220_104105 20151220_104949_001 20151221_013116

20151224_052205

Sådan så “træet” ud Juleaften.

Mit nye liv

IMG_2395

                                                          Vandfaldet i Døndalen

IMG_2383                                                     Opalsøen og Hammersøen

For 41 år siden, da jeg mødte min mand, Niels, aftalte vi, at vi skulle ende vores liv på Bornholm, hvor han kommer fra, og hvor mit liv fik sin begyndelse, idet min mor blev gravid, mens hun havde sommerjob på øen. Så selv om jeg ikke er bornholmer, kalder jeg mig selv for bornholmerspire, og stedet har altid haft en markant betydning i mit liv. Og nu bor jeg her. Landet midt i oktober sidste år i Allinge, tæt på familie og smuk, smuk natur. Det er en gave at stå op hver morgen og se ud ad sit køkkenvindue med udsigt til havet og i godt vejr kan man ane Christiansø. Min tidligere genbo i Lyngby havde godt nok en sød forhave, men den bornholmske natur kan han altså ikke hamle op med.

2015-10-28 06.05.30

Her er min udsigt en meget tidlig morgenstund i oktober . Den er forskellig hver eneste dag og det er let at følge med i naturens gang. Jeg er begyndt at lægge mærke til flagene og vindretningen. Det er noget helt nyt for mig.

2016-01-22 16.02.34

2016-01-22 15.01.17

Vi har været her i 4 måneder, men på en måde føles det som om, vi har været her altid. Fra første færd følte vi os hjemme i huset, og familien har også givet udtryk for, at de allerede oplever at det er vores hjem. Også vores sønner oplever det som at komme hjem, når de er her. Det er jo en fantastisk ting, synes jeg.

Ved juletid havde vi selvfølgelig liggende gæster og det fungerede fint. 6 voksne mennesker og en hund uden at der var nogen der følte sig trængt på nogen måde. Vi er en flok særlinge, så man må sige at huset stod sin prøve. Nu ser vi frem til at huse venner og familie i fremtiden, når de kommer og besøger os.

I et af husets rum har jeg indrettet et lille kreaværksted til alle mine kunsthåndværkertilbøjeligheder. Der er plads til det meste. Keramik og træsløjd er det dog meningen at vi skal have i garagen, når der kommer nyt tag på. Lige i de her dage går vi og venter på et tilbud fra tømmeren på det. Jeg håber, det bliver snart, for jeg har en del ideer til arbejdet med ler. I første omgang arbejder jeg så inde og med papmaché. Det er også ganske sjovt arbejde. Foreløbig er det blevet til en garnskål og en brødskål, et par andre småskåle og nogle æg.

2016-01-15 17.06.582016-01-15 20.27.522016-01-30 20.12.202016-01-30 20.12.51
2016-02-04 09.16.2512716363_10207125629237540_1104286326412915048_o

Hele tiden har jeg masser af ideer, Men jeg håber da på at keramik- og træværkstedet snart bliver færdigt, så jeg kan rykke papmachéen derud. Plads til at sy er her ikke lige i øjeblikket, og jeg har faktisk nogle ting, jeg gerne ville have syet, mens papmachétingene tørrer.

Det tager jo noget tid for den slags at tørre, men det er da blevet meget bedre, siden vi fik lavet vores nye ventilationsanlæg. Nu ligger luftfugtigheden på omkring de 40% . I starten vi var her, var den oppe på omtrent 80% og jeg følte det temmeligt ubehageligt. Alle vinduer duggede, og folk med briller kunne jo ikke se, når de kom ind udefra. Alting var vådt, syntes jeg. Muligvis er jeg en smule hysset med den slags, men jeg er jo også blevet forvænt igennem mange år med et perfekt varme- og ventilationssystem i mit hjem. Men nu har jeg det fint med at være her.

Klippebloggen

Egentlig har jeg gennem årene taget flere tilløb til en blog, men så løb det ud i sandet, og jeg kastede mig over de mest anvendte sociale medier. Dog kan der gå virkelig lang tid imellem jeg skriver noget der. På det seneste har fjæsbogen kedet mig lidt. Der er masser af gode ideer og ind imellem også et godt grin. Et lille glimt af livet hos de mennesker, man kender til og holder af får man jo også af og til. Det er alt sammen fint, men der er også en hel del skidt og møg og ligegyldigt sludder, som hører til den tid, vi lever i, men som jeg ikke gider at bruge min tid på. Førhen førte jeg en slags logbog over mine oplevelser med livet. Den slags hjælper mig til at få orden på tankerne… at sortere i det, jeg skal lade ligge og det, jeg skal videre med. Det har jeg savnet lidt. Ikke at jeg havde tænkt mig at bruge bloggen som dagbog, men så alligevel lidt. Skriverier har altid været en af mine hobbies. Alt muligt forskelligt – digte, sange, essays, monologer what ever. Bare for fornøjelsens skyld, og ind imellem for at glæde en ven.

Forleden dag stødte jeg så på en kvindelig, svensk blogger på 103 år, der ikke er bange for at være almindelig og kedelig, hvilket jeg så ikke synes, at hun er. Dagny Carlson hedder hun. Som jeg, er hun bare glad for at skrive, holder af livet og sine medmennesker og så har hun lige 40 år mere på bagen end jeg har. I forhold til hende er jeg jo kun en “barnrumpa”, men livet har da trods alt lært mig noget i de snart 63 år jeg har levet. På sin vis har jeg ikke de store visioner om at nå ud til nogen somhelst andre end lige mine nærmeste, der gerne vil følge lidt med i, hvad jeg har gang i, men med en blog kan man jo risikere at andre læser med også. Dagny har fx fået riiigtig mange følgere der dagligt læser hende over skuldrene, når hun skriver sine “almindeligheder”, som hun selv beskriver sine indlæg. For mig har det ikke været uvæsentligt at hun er 103 år. Det har ligesom sat en blog i et nyt perspektiv at jeg måske selv har en fremtid, hvor jeg kan synes at det er sjovt at læse noget fra da jeg var en barnrumpa på 63. Den tanke kan jeg godt lide, faktisk. Selv om jeg er en stivnakket, gammel heks, så kunne det jo være sjovt at se, om jeg alligevel ikke skulle gennemgå en eller anden form for udvikling. Det her nye liv på Bornholm føles i hvert fald som en ny start. Der er klart også noget sorg forbundet med at sige farvel til mit gamle liv, og det bakser jeg da med. Samtidig er det også et hav af nye muligheder jeg ser, når jeg kigger fremad. Mon ikke jeg i det hav skulle få druknet en gammel fordom eller to? Kanske får jeg også noget ny visdom på krogen. Lidt flytter jeg mig nok. Et eller andet skal der jo ske, hvis jeg skal forbinde tilværelsen med en form for liv. Mit mål for hver dag har i snart mange år været at lære noget nyt og at le.

Og hvorfor er det så lige at det her indlæg har overskriften “Klippebloggen”, vil nogen måske spørge sig. Jo, det er fordi jeg egentlig ville kalde min blog det, men der var bare et halvt hundrede andre der også havde fået et lignende genialt indfald, så det lod jeg være med. Maïa, sagde jeg til mig selv, lad nu vær’ med at være så himla bånge for å vare almindelig. Menneske og menneskelig er jeg, og det er jeg godt tilfreds med. Nu er jeg oveni købet et bornholmsk menneske.. ha ha ha.