Jeg synes, at det er svært at lave fuglefødder, mens de sidder på fuglen, så jeg har lavet nogle par på en pind. Det kunne være kragetæer, men det bliver nok til mindre fugle.

Vi har ellers haft travlt med alt muligt andet end skabende aktiviteter på det seneste. Endelig fik jeg taget mig sammen til at komme til optikeren og fik bestilt nye briller. Det var efterhånden umuligt at se ordentligt med de gamle. Faktisk har mine øjne ændret sig voldsomt på de seneste fire år. Min brillestyrke er gået fra -4,75 til -1,5 på begge øjne, så ikke så underligt at jeg ikke kan se, hvad jeg foretager mig. Især er det helt umuligt at tegne og skrive. Jeg glæder mig nu til at få de nye briller. De er nok klar om 3 ugers tid.

Da vi var hos optikeren fandt vi også lige en af de thaibutikker, der ligger i Rønne, så der måtte jeg ind. Jeg har længe gået i tanker om at eksperimentere med Jackfruit, som skulle være virkelig godt til at lave kødsubstitutter af.  Vi har allerede prøvet at bruge det til at lave fake fisk og det virkede totalt og smagte dejligt.

I fredags var vi i Rønne teater, der er landets ældste, fungerende teater. Det er en utroligt charmerende bygning. Der mødte vi lige nogle gamle bekendte og fik en god sludder. Stykket var et egnsstykke på bornholmsk. Râsapâsinj, en vaudeville om kærlighedens veje og vildveje selvfølgelig. En râsapâs er det bornholmske ord for en spradebasse. Det var absolut god underholdning og godt gået af Bornholmsk Amatørscene. Især Bodil Lundqvist som husmandsenken, Sina, var helt vidunderlig.

Lørdag var vi så til spisning og viseaften på Margeritten, den lokale familierestaurant. Det var meget, meget hyggeligt. Her fik vi også en lille snak med gamle venner i løbet af aftenen. Lars Christiansen sang en del af de revyviser han i tidens løb har skrevet, og hans bror, Finn sang sammen med sin sangerinde, Lone, et udpluk af svenske og danske viser. Alle sammen fortalte de ind imellem anekdoter i relation til sangene, og det var både morsomt og stemningsfuldt.

Så fik jeg lige en sending langfibret uld, merino, der er super til overfladen på mine filtede ting. Det er sååååå smukt og såååå lækkert, og jeg fandt det til absolut tålelig pris hos Uldportalen på nettet.

Her er de første tiltag til årets julepynt, og med det nye uld har jeg alt, hvad jeg skal bruge. Det skal nok blive sjovt.

Min nye nederdel i tunesisk hækling er nu godt igang. Jeg ved ikke helt, hvordan den kommer til at være endnu, men det kommer efterhånden som jeg får arbejdet mig frem. For mig er det noget af det sjove ved at lave den slags, at det former sig undervejs. Foreløbig er jeg igang med at lave en hel sol i felter til nederst. Måske kommer der endnu en rækker felter modstående ovenover, men det har jeg ikke helt besluttet.

Og så har jeg lige en nebengeschæft med en underkjole a la den seneste, jeg lavede. Den var nemlig rigtig god og rigtig rar at have på. Denne her er så lavet med tunesisk hækling, selvfølgelig 🙂

Man må jo øve sig, når man gerne vil være god til noget, ikk’

 

 

 

 

Så fik jylkatting et nyt hjem. Den blev forelsket i min svigerindes mand og måtte med ham hjem. Han er nu også et af det rareste mennesker, jeg kender.

I Lyngby fik jeg tit besøg af egern i haven, men her på Bornholm er der vist ikke egern, eller ikke ret mange, og jeg har ingen set i det år, jeg har boet her. Jeg er ellers ret vild med egern, så nu har jeg filtet et.

Her er arbejdsprocessen med at lave det:

Undervejs var jeg godt nok noget tvivlende overfor, om der mon blev et egern ud af det, men det gjorde der jo så. Den er dog en anelse velnæret, men det er jo også nøddetid.

I baggrunden til det færdige egern lå nogle af de svampe, som Niels høstede fra vores have forleden. De spiselige blev til ingrediens i en sammenkogt ret og smagte skønt, men de her ligger bare til pynt en tid,  før de bliver smidt ud. Jeg synes, de er ret smukke.

Endnu en prøveklud blev færdig.

Det er stadig den tunesiske eller afganske hækling, som det også hedder, jeg er igang med.

Faktisk er der også nogle, der kalder det hacking. For mig er det en blanding af strikning og hækling, hvor de hæklede masker lægger sig som islæt inde i de strikkede . Det ligner meget flet eller vævning, og det bliver et meget fast stof, der er super godt til klude. Det er ikke så elastisk som hverken strik eller hækling. Den vævede effekt ses tydeligst ved brug af 2 farver garn. Heldigt nok havde min svigermor lige foræret mig to afganerhæklenåle lavet af ben. Rigtigt gamle er de, men de fungerer fint, og jeg er glad for dem. Nu skulle denne her klud ikke lige være køn, fordi det var en test, men jeg synes da, at der er virkeligt gode muligheder i det. Min næste nederdel bliver nok helt eller delvist lavet med tunesisk hækling.

 

 

Her på Bornholm hedder pindsvin jylkatt og under alle omstændigheder synes jeg, at det er et af de kæreste dyr i verden. Hele sommeren har jeg haft besøg af et her i haven næsten hver aften. I efteråret var det ret glad for nedfaldsfrugten.

Nu blev jeg så færdig med at sætte pigge på ryggen af mit filtede pindsvin og jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet.

Her er en billedserie af hvordan jeg har lavet piggene. Først klippede jeg en masse piberensere i bidder på omkring 5 cm. og viklede uld omkring dem. Så snørede jeg en stump uldgarn på midten og bukkede piberenseren, så jeg fik to pigge, og så filtede jeg uldgarnet ned i det filt, jeg havde lavet til ryggen. Til sidst filtede jeg det hele på pindsvinet. Uldgarnet, jeg har brugt, er iøvrigt en rest af noget garn, som min mor lavede for mange år siden, da hun havde får. Det glæder mig at det kommer til gavn.

For tiden har jeg et lille projekt med at lære tunesisk hækling. Her er en lille prøveklud, der blev til en fin lille serviet til at lægge under et glas eller en kop.

 

 

Så kom efteråret med alle farverne og køligere vejr. Vi havde østenvind og kraftig blæst i mange dage, og egentlig var det helt rart med lidt afveksling fra det smukke solskin, vi ellers har mest af. Naturen skal jo også gå sin gang og planterne skal have noget vand i ny og næ. Så er det vejr til at nørkle lidt med garn og uld.

Mit projekt nederdel, der startede med 1800 masker er færdigt og endte som spencer med bærestykke i bomuld. En lang kjole må jo have en slidkant og denne gang blev slidkanten en hæklet tungekant, for en hæklet kant er langt lettere at reparere end en strikket. En vinter- underkjole fik jeg også lavet og så skulle jeg lige have genopfrisket mine færdigheder med tofarvet patentstrik, og det blev til en lækker gulvklud.

På youtube har jeg fundet en meget inspirerende filter, der meget bruger metaltråd og piberensere som skeletter i sine figurer og det er jeg så gået igang med at forsøge mig med. Det er en fin teknik og meget af arbejdet med at filte reduceres, fordi man mere vikler ulden om trådskelettet end man former ulden med nålene, men selvfølgelig er der stadig en del arbejde med at prikke med nålene i ulden Arbejdet går dog langt hurtigere på denne her måde. Jeg har tænkt at årets julepynt skal være filtet, så jeg startede med at lave et hjerte. En person skulle jeg også lige prøve, og det blev til en troldepige. Hun blev faktisk færdig på den dag, hvor vi havde boet her i et år. Det første jeg lavede her var min trold til indeværkstedet, der nu hedder “strækkestauan” og årets sidste projekt blev så også en trold.

Puden hun sidder på er min nye filtepude, der er af sækkelærred fyldt med ris. Tidligere har jeg brugt skumgummi at filte på, men sådan en pude her er meget bedre. Nålene bliver ikke så let sløve og knækker heller ikke så let.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er mine første fugle. De blev lavet af noget karteuld, jeg fandt i Hasle, da jeg besøgte en veninde i genbrugsbutikken. Dengang havde jeg ikke lige i tankerne, hvad jeg skulle bruge det til, men det kunne altid bruges som fyld i et eller andet. Men her i de farvestrålende fugle passer det fint. Faktisk er det røde uld til hjertet også derfra, og det kan jeg nok finde anvendelse for her op til jul. Mon ikke der skulle snige sig en nissehue eller to ind blandt julepynten. Det tror jeg vist.

Mit seneste projekt er så et lille, glad pindsvin, som lige nu sidder og venter på sin overfrakke. Det tager noget tid at lave alle de pigge. Jeg klipper piberensere i stykker og vikler uld omkring, inden jeg filter dem fast i det stykke filt, jeg har lavet til ryggen. Ikke det mest spændende arbejde, men jeg kan lide resultatet.

 

Septembers himmel var så blå… undtagen når den ikke var det. Og det var solskin og varmt hele måneden. Vi havde en del gæster på besøg, og vi havde travlt i haven.

 

Blomstertrapperne blev lige opdateret og alle vores æbler blev mostet og henkogt og vacuumpakket. Tomater og chilli blev tørret og syltet, squash blev skrællet, strimlet, snittet og frosset ned, grillet og vacuumpakket.

 

 

 

Min mors søde kæreste kom og hjalp os med at fælde det meget høje birketræ, der stod ved hækken. Det var et stort projekt især at forsøge at fjerne rødderne, og vi havde flere hjælpende hænder undervejs. Vi måtte dog opgive at få fjernet alt, for det var simpelthen for hårdt. Her er tung lerjord og det er ikke uden grund, at der har ligget et teglværk et lille stykke herfra. Men træet blev fældet, og vi fik en hyggelig frokost med alle de, der hjalp til.

 

Og så fik vi carport. Det er skønt og det var så det sidste tømrene skulle lave i denne omgang. Alle deres projekter inde og ude er nu færdige.

Alt gravearbejdet er også overstået og vi har fået fjernvarme, der fungerer fint og vejen er asfalteret igen, så jeg kan komme ud med bilen. Blikkenslageren var også en tur forbi. Dels for at tilslutte fjernvarmen, men også for at sætte nyt toilet og bidetbruser op på gæstetoilettet.

Og endelig fik mureren lavet vores mur op til plænen så jeg kunne få plantet alle de stenbedsplanter, jeg havde. Det skal nok blive super kønt til næste forår og sommer. Og så blev vores kæmpehæk klippet. Det har været et år med utroligt mange håndværkere og meget, der har skullet laves og installeres, men det kan vi jo så nyde godt af i de kommende år. Jeg ser frem til et roligt år på den front. Det er ikke let at koncentrere sig om at være kreativ, når her hele tiden er mennesker, der kommer og går.

En ælteplade i gips fik jeg dog støbt og kom så småt igang med at eksperimentere med forskellige farver ler, som det ses her på skålen. Mine figurer skal også have et tyndt lag farvet ler.

Skåle er jeg bare ikke god til endnu, men jeg lærer det vel. En hel del er landet i kassen for stumper der skal i vand og genbruges til nyt ler, men jeg synes, at jeg lærer noget hele tiden. Det seneste er at jeg er begyndt at kigge nærmere på det, der hedder fiberler. Egentlig er det en slags papmache, hvor hovedbestanddelen er ler, og jeg har for nyligt lært, at det kan brændes og har en masse gode egenskaber for folk som mig, der gerne vil lave skulpturer. Det bliver spændende at udforske nærmere, men nu er det efterhånden for koldt og der er ikke megen tørring i luften, så det bliver nok først til foråret, jeg kommer videre med det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I de tidligste morgener varsler køligheden  at sommeren nu går på hæld, selv om man allerede ved 6-tiden kan mærke at den stadig har noget tilbage at give. Lyset har dog ændret karakter og frugt og bær modnes. Forleden dag lavede Niels 2½ liter æblemost i vores nye saftpresser. Æblerne var dog fra min svigerindes have, men vores egne er klar i haven lige om straks. For nylig høstede jeg nogle af mine chillier og lavede en uventet stærk chilliret. Jeg kom kun 3 små chillifrugter i en kæmpe portion og tænkte, at jeg jo altid kunne supplere med lidt jalapeños, men det blev absolut ikke nødvendigt. Så vi havde gæster til Chilli Sine Carne og havde en hyggelig aften.

Endnu en stor portion Squash blev marinerede og grillet. Der har rigtigt været røg i køkkenet. Her er så en stor plastikkasse med alle sammen, vacuumpakket og henkogt, så de kan holde sig uden at blive frosset ned. Det har jeg ikke prøvet før, men det kan helt sikkert fungere.

Strikketøjet vokser langsomt men stødt. Nu har jeg brugt næsten 8 nøgler garn og omgangen er nu reduceret til 1656 masker.

Efter at jeg er begyndt at flytte ting ud i værkstedet, har jeg nu mulighed for at rydde lidt op i det område der er tiltænkt håndarbejdsaktiviteter. Min mange år gamle papkommode til syting er nu blevet udskiftet med nye og bedre egnede skuffedarier i muntre farver. Det var rigtigt dejligt at få plads til alt mit sygarn, der ellers har ligget rundt omkring i kurve og andet. Nu er alt nogenlunde indenfor rækkevidde og det er blevet en rigtig god arbejdsplads.

 

Ind imellem har jeg besøg af pindsvin i min have og det gav mig lyst til at lave lidt skitser af pindsvin. Det er et ret kært dyr, synes jeg.

Nu hvor jeg skal arbejde med ler, må jeg jo lige have et godt forklæde, så jeg fandt lige stoffet fra en gammel sofa, der nu blot blev overlocket og kan tages på med en “fiks” bulldogklemme på den ene skulder. Det fungerer fint og er allerede afprøvet.

 

 

Endelig er der gang i de indledende øvelser på keramikfronten. En bøtte med tynd lerdej til at lime ler sammen med, såkaldt slip, må man have, når man som jeg ikke har en drejeskive. Da jeg ikke har tænkt mig at skulle være pottemager, har jeg fravalgt den. Et par forme til skåle og fade er jeg dog ved at støbe.

Tadaaaahhhhh!!! … så blev den første ting i ler formet i det nye værksted. Et dejfad der forhåbentlig kommer til at klare skærene igennem hele den keramiske proces med tørring, glødning, glacering og brænding. Det er lertøj her i starten, men jeg har da planer om at gå over til at arbejde med stentøjsler siden hen. Men men men… nu skal jeg jo lige lære det her håndværk fra grunden. Indtil videre går det jo meget godt  🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu har jeg høstet den første hjemmedyrkede frilandschilli og den røg med i den hjemmelavede ketchup forleden. Meget smuk rød og fin. Mine runde haveborde kom også frem til trods for gravearbejdet på vejen og det er dejligt at have gode borde på en terrasse hvor man opholder sig meget. Mikkel, min ældste søn, er på besøg i de her dage, og det er jo en pragtfuld ting. Den første aften, han var her, sad vi faktisk ude og spiste ved netop et af de nye borde.

Her kommer pakker næsten hver dag. En del ler har jeg også fået, men jeg har endnu ikke fået de beholdere, jeg har bestilt til at opbevare leret i, så jeg venter lige et par dage med at bryde plastikken og gå igang med leret, Men nu har jeg næsten alt til at starte; lærred til at rulle leret ud på og lister til at styre hvor tykt det rulles ud og redskaber til at forme leret. Det meste er på plads, så i næste uge regner jeg med at gå igang.

Den lille krukke til mine nye tuschpenne har nu fået glade farver og er færdig.

Min arbejdsplads i atelieret hvor jeg tegner og maler har fået nyt fint underlag og jeg fik ryddet lidt ud af de mere unødvendige ting på bordet. Her er jeg lige igang med at farvelægge nogle fugle, jeg har tegnet.

For noget tid siden købte jeg en farveløs blandepen til alko- holbaserede farver og den bruger jeg nu til at jævne og blande farverne fra farveblyanterne. Tidligere brugte jeg en vatpind med terpentin, men det her er jo meget meget nemmere. Denne her blandepen er af mærket Copic men man kan få dem i flere forskellige mærker. Touch og StyleMarker er nogle af dem og de er vist endda noget billigere. Farveblyanterne her er fra Lyra og er voksbaserede. De har et fint pigmentindhold og farverne er ret klare. Stiften indeni er forholdsvis blød, så den knækker ikke let og man sidder ikke pludselig med en farveblyant der kan spidses i en uendelighed fordi spidsen hele tiden knækker af. Selve blyanten er tyk og god at holde på. Hvis jeg havde børn eller børnebørn ville jeg nok give dem den slags farveblyanter. Jeg er ikke tilhænger af at give børn billige redskaber, for jeg synes det hæmmer deres kreativitet unødigt. Ligesom jeg også synes, at børn skal have gode instrumenter, hvis de skal lære at spille. Jeg kan selv huske, hvordan det var at starte med at spille på et elendigt instrument, og hvis der ikke havde været en, der havde forbarmet sig over mig og solgt mig sin gamle guitar, havde jeg formentlig mistet glæden ved at spille.

Et strikketøj må jeg jo have og denne gang har jeg gang i et virkeligt Zen-strikketøj. 1800 masker rundt er der, så der er rigeligt basis for en meditativ stund undervejs. Det skulle gerne ende med at blive en lun vinternederdel i lidt folkloristisk stil.

 

 

 

Jeg synes, at brillestel som regel er enormt kedelige og jeg vil gerne have nogle med lidt spræl. De læsebriller jeg har nu er bare ensfarvet røde og det var det mest sindsoprivende der var i butikken dengang jeg købte dem. Forleden kom jeg til at tænke på, at jeg jo maler så meget andet, så hvorfor ikke mine briller. Det har jeg så gjort. Hvid akrylmaling, sprittuscher og så en gang lak ovenpå.

Viola… nye briller.

 

Næste gang, jeg skal have briller, vil jeg ikke være så ked af det, hvis jeg ikke kan finde nogle spændende, for så køber jeg da bare et billigt, ensfarvet stel og maler dem. Ideen er hermed givet videre.

Sommer sommer sommer…. nu er det virkelig sommer på fuld tryk. Allerede fra tidlig morgen er solen så varm, at den brænder, når man står foran vinduet og kigger ud. På nettet kan jeg følge med i, at mange synes, at det har været en solfattig og kedelig sommer, men jeg har indtil videre haft den mest fantastiske sommer, jeg kan mindes. For mig har Bornholm virkelig levet op til sit ry som solskinsø. Igår var Niels nede og bade fra klipperne sammen med sin søster og svoger, og de kunne rapportere at vandet var skønt og føltes mere end de 17 grader, der blev annonceret.

Igår hørte jeg nogen sige, at NU er sommeren kommet, men egentlig er den vel allerede gået på hæld. Trækfuglene er begyndt med deres flyveøvelser og de fleste af årets unger er fløjet fra reden. Flere planter er allerede afblomstret og frugt og bær er så småt ved at modne. På marken er kornet flere steder tjenligt til høst. Vi har allerede taget hul på en sensommer tung af duft og frugt. Den lille havehibiscus, som min mor havde med til mig fra sin egen have, trives godt i det varme og solrige vejr. Den har jo sin oprindelse fra subtrobiske lande, og ser ud til at nyde at være på Bornholm. Mens den er så lille er den kommet i læ under magnoliatræet.

For nogle dage siden havde vi for en gangs skyld regnvejr, men det var da også regn, der ville noget. I den anledning viste det sig så, at vores tag var utæt ved skorstenen til brændeovnen, så vi måtte have en håndværker ud og se på det. Det var en af dem, der er vant til at komme her og han spurgte så til, om vi var blevet færdige med at indrette keramikværkstedet. Han fik så historien om min ovn og fik at vide, at vi stadig ventede på at kunne få den sat rigtigt på plads. Så siger manden minsandten.” Jeg skal hjem og hente noget på værkstedet, og vi har en pallevogn, så den tager jeg med tilbage”.

YAAAAY… så nu er keramikovnen på plads og så kan jeg snart gå igang.

Det er jo en fryd, når folk er så hjælpsomme, og det er en af fordelene ved at være udenfor storbyerne. Her hjælper man hinanden og interesserer sig for hinanden. Jeg kan godt forstå at det er ved at være på mode at flytte ud af de store byer. Ingen bliver lykkeligere af at bo i en storby, og måske bliver man en lille smule gladere af at bo i provinsen. Det gør jeg i hvert fald.

Lertøj laver jeg ikke lige i øjeblikket, men jeg har travlt med at læse op på min viden om at lave keramik og skrive liste over, hvad jeg skal have bestilt. Der er et rigtigt godt sted i Sverige, hvor de har alt hvad der skal bruges til den slags og hvor man kan bestille alt over nettet. Et problem med det i øjeblikket er, at her graves alle veje op, så fragtbilerne ikke kan komme til at aflevere det, man har bestilt.  Igår var her en fragtmand med et par småborde til haven, som jeg havde bestilt, men han kørte igen, fordi hans bil var for stor til at komme ind på vores vej. Vores egen bil står parkeret 500 meter væk på en tankstation, for den kan ikke komme ud og ind af vores egen indkørsel. Det bliver rart når alt det fjernvarmehejs er på plads, så vi kan færdes frit igen. Lige nu sparer vi så meget vi kan på olien  i håb om, at det vi har kan holde til fjernvarmen virker.

Haven byder jo også på lidt at se til på denne tid af året. Min herboende svigerinde og hendes mand har været så søde at sætte en ekstra portion squashplanter, så jeg også kunne få nogle squash til min vegetarmad. Det er noget, jeg bruger rigtigt meget, så jeg er glad for at få dem. Pyt så med at det kræver en ekstra indsats lige nu, hvor der hele tiden er nogle klar til plukning. I fryseren er der nu en hel del squashspagetti og poser med squash i små tern til brød, tærter og sammenkogte retter. Forleden morgen brugte jeg nogle timer på at grille en masse marinerede squash og lægge dem i plastposer med hvidløg, chilli og noget af grillolien. De kan blive rigtigt gode til en gang stegte ris eller grøntsager. De næste squash, jeg får, har jeg tænkt at jeg skal prøve at henkoge med lidt krydderurter ved. Så får vi se, hvordan det bliver.

Ind imellem kommer her jo også en masse søde mennesker på besøg. Nogle af vores venner som vi har kendt aller længst tid har været her, og et par fra den vej, hvor vi boede i Lyngby har også været forbi . Og så har min dejlige mor også været her et smut, ja det var vist 10 dage, men tiden går jo godt i stærkt selskab. Jeg synes, at hun sagtens kunne været blevet i 10 dage mere, men hun kommer nok snart igen.

Fine folk har jo også fødselsdag ind imellem, og så må jeg jo lige lave et kort, hvis der er tid og overskud til det. Her er et par stykker af dem, jeg senest har lavet. Faktisk er jeg ret glad for den lille effekt med gavebåndet og sløjfen, så jeg brugte den et par gange. Akvarellerne er lavet med mine nye farver og de var rigtigt gode at male med. Da vi flyttede er jeg ret sikker på, at jeg pakkede en hel kasse med karton til fremstilling af kort ned, men den kan jeg ikke finde længere, men det kommer måske lige pludselig. De forhåndenværende søms princip kan bruges indtil videre. Tør for materialer til den slags løber jeg nok ikke forløbig.

Og endelig blev der perlekrans ud af de perler, jeg lavede og hvoraf nogle af dem blev muselmalede. De er til min dejlige svigerinde. Egentlig bruger Niels og jeg ikke at give  fødsels-dagsgaver, men han har i mange år vist sin taknemmelighed over at måtte logere hos sin søster, når han var her ovre til jazz,  ved at give familien gaver, inden han  tog hjem igen. Selv om vi nu bor her og han bor hos sig selv, så er der ingen grund til at stoppe en tradition med at glæde folk med lidt særligt godt, så selv om vi ikke giver fødselsdagsgaver, så får både søster og nieces mand gaver på deres fødselsdag i år. Til næste år, får de måske gaver på en anden dag. Det kan sagtens være.

 

 

Vi starter lige med en køkkenvinduesudsigt der som altid er på en gang velkendt og helt ny.

For flere år siden arvede jeg fra en veninde en bluse i strågul natursilkejersey. Den har jeg aldrig kunnet passe, men jeg nænnede ikke at kassere den, fordi råsilke er så vidunderligt at have på. Så en dag, hvor der var tilbud hos min garnpusher på økologisk bommuld, fik jeg den ide, at jeg kunne pille sømmene på blusen op og indsætte strikkede skulderstykker og sidestykker i økologisk bomuld. Som tænkt så nu gjort og jeg er ret glad for resultatet. Bestemt en aspirant til en yndlingsbluse.

 

 

 

 

 

 

 

 

Langs de nederste kanter samlede jeg masker op gennem stoffet og ellers er det strikkede overlocket på jerseyen. I kanten hele vejen rundt har jeg så lavet et simpelt broderi med lidt guld og nogle gule, røde, orange farver. Lidt fint må det jo godt være, selv om det er genbrug.