En lille film om strikning

Jeg har længe skullet lave en instruks til hvordan jeg strikker tilbage med venstre hånd i stedet for at vende arbejdet og strikke vrang. Her er den så sammen med lidt how to info om mit nyeste projekt. God fornøjelse.

Her er så langt om længe den lovede film om hvordan jeg strikker frem og tilbage. Arbejdstitlen på det her projekt er Netundertrøje, for det synes jeg, det ligner, men jeg aner endnu ikke, hvad det ender med. Foreløbig skal jeg bare lige vænne mig til at strikke mønsteret. Det startede som en strikkeprøve, men som Pelle siger: Det starter som en prøve og ender som et projekt…. hver gang… hi hi. Han har jo ret. I øvrigt er han også gået igang med et nyt projekt. Karamelkompagniet havde ikke længere råd til at lønne ham, så han har siden været Chefkok på Hotel Allinge og er glad for det. Det er et super hyggeligt sted og helt igennem rare mennesker med humor og hjerte. Og de er ret vilde med Pelles mad.

Denne her video er taget med mit lille Denver Action Camera som jeg har haft i adskillige år, men som jeg først forleden fik til at arbejde sammen med min mobiltelefon. Det er vældigt handy med sin undseelige størrelse, men jeg synes denne her video er lidt uklar. Jeg håber dog, at man kan se, det der skal ses på den.

Egentlig havde jeg anskaffet mig et brugt Canon spejlreflekskamera i den tro, at det kunne tage video, men det havde jeg åbenbart fået helt galt fat i. Men pyt… jeg har fået mig et super kamera til almindelig fotografering, og jeg er glad for det.

Kameraet er ikke det eneste brugte med garanti jeg har købt på det seneste. Min telefon er nemlig også ved at stå af, så det er på tide at skifte til en anden. Jeg er glad for min Samsung Galaxy note s 4 og vil gerne have en nyere model af den, men de koster jo det blå ud af himlen, og så meget vil jeg ikke give for en telefon. Til under halv pris fandt jeg så en s 9’er i brugt men perfekt stand. Så skal jeg bare have opgraderet mit simkort, men det skulle kunne lade sig gøre formedels 99 danske kroner, så sådan et er bestilt.

Vinterbalkjole/villatelt

Så blev mit projekt med en strikket kjole i baner færdigt. Det har været en fornøjelse, fordi hver bane har haft en handy størrelse, jeg har kunnet have med på visit og i haven. De sprælske farver har også været til at blive lidt glad i låget af. Her er den så… blød, lækker og med masser af vidde. Ingen grund til at have slumretæppe med, når jeg har den på.

Else pelse pølsesnak….

Lad os starte med det helt grundliggende… morgenudsigten fra mit køkkenvindue er stadig bedårende.

I dag får jeg dejlige gæster fra Fyn og Sjælland. Vores ungdomsvenner fra det år, vi lige havde købt vores første hus, har været med til at gøre en tradition af at fejre 1. april, der egentlig var en slags housewarming dengang, men som jo så siden er blevet en årligt tilbagevendende fejring af livet, foråret og hinandens venskab. Så stinkende selskabeligt overrislede som dengang har ingen af os dog vist været siden, men det er jo overordentligt morsomt at tænke tilbage på nu. Alkoholen flyder i væsentligt tyndere strømme nu om dage, men vi spiser stadig noget god mad og nyder tilværelsen i nogle timer sammen. Så det glæder jeg mig inderligt til.

Niels henter dem i lufthavnen i eftermiddag, og når nu de er i Rønne og i nærheden af Pelle, tager de lige forbi og ser hans nye hus i Nylars, inden de lander her hos mig i Allinge.

Det var jo helt vildt med ham Pelle. I oktober sidste år havde han gået arbejdsløs i et par år, stod for at skulle flytte med kæresten fra lejligheden på Theklavej, København Nordvest, og vi regnede alle sammen med at de nok endte i et lille hus et sted på Sjælland. Men midt i flyttekaoset kom der en gevaldig kurre på tråden de unge mennesker imellem, og Pelle endte med at beslutte at flytte for sig selv. Kærlighed er ikke altid tilstrækkeligt fandt han ud af. Så flyttede han til Bornholm og boede et halvt år her i Allinge på et af vores gæsteværelser. En måned efter at han var kommet, havde han fast job som karamelmester og procesteknolog og hurtigt derefter fik han sig en bil. Pengene vi fik for lejligheden i København lånte han og købte et fint hus og flyttede ind her i februar måned, og han nyder at være Bornholmer. Som vi så tit siger til hinanden: Man skal da bo på Bornholm 🙂

Hjemmegjorte veganske chillipølser til grillen.

Og så til pølsesnakken….

For snart mange måneder siden præsenterede jeg her på bloggen et underholdende men noget mislykket forsøg på at lave veganske pølser med skind. Bortset fra den pølsemæssige fiasko var det dog en succes. I stedet for pølser fik jeg en bunke utroligt velsmagende grønsagsbouillon, som vi havde glæde af længe. De meter vegansk pølseskind jeg havde til overs fra forsøget, gemte jeg og i dag har jeg så brugt noget af det.

Nu har landbrugs- og fødevaremafiaen i EU i mellemtiden bestemt, at jeg ikke må kalde det pølser, når der ikke er kød i. Det er dog noget af det dummeste et råd af højt betalte mennesker, kan bruge tid og vores alle sammens penge på. Må stenmel, benmel og fiskemel så heller ikke hedde noget med mel, fordi der ikke er korn i? Og må dårskab så heller ikke hedde noget med skab, fordi det ikke er lavet af træ? I forvejen har samme mafia jo bestemt at mælkebøtter, gummimælk og sojamælk ikke må hedde noget med mælk, fordi det ikke kommer fra dyr….. ja ja.. jeg ved godt, at de ikke har bestemt, hvad jeg må kalde mine plantepølser, så længe jeg ikke markedsfører dem som pølser, men alligevel. Desværre synes det ikke være en fornærmelse til europarådets medlemmers begavelse at skulle tage stilling til sådan et forslag. Det giver ikke meget håb for deres formåen i forbindelse med disse for vores verden så vanskelige tider.

Den sandhed er også gået op for den vidunderlige, unge miljøaktivist, Gretha, fra Sverige. Hun sætter ord på millioner af menneskers afmagt, men desværre bliver afmagt ikke automatisk til magt, når den bliver formuleret og formidlet, hvor smukt og gribende hun end gør det. Det må være sorgfuldt for hende at opleve hvordan alverdens medier bruger masser af penge og energi på at hype hende i stedet for at bruge samme penge og energi på den sag, hun fremfører. Mange kan sikkert ikke se den store forskel i de to ting, men hun er knivskarp, så hun kan sagtens se den.

Nå… tilbage til pølsesnakken…..

I denne omgang startede det med, at jeg skulle lave noget mere af mit “farsmel”, som jeg var ved at løbe tør for. Sidste efterår blev jeg lidt træt af hele tiden at skulle stå og putte de samme ingredienser i, hver gang jeg lavede fars til bøffer, frikadeller, falafler med mere, så jeg besluttede at lave en stak mel af alle de tørre ingredienser, jeg bruger, og det fungerer storartet.

Det varierer lidt, havd jeg kommer i, men denne gang blev det til ca. det her:

1 kop kværnede røde linser

1 kop kværnede hasselnødder

1 kop kværnede tørrede ærter

1 kop kværnede tørre mungbønner

1 kop kartoffelmel

1/2 kop gærflager

1 kop kikærtemel

1/4 kop grønsagsbouillonpulver

1/4 kop løggranulat

1 spsk sort peber

1 spsk røget paprika

1/2 kop kværnede tørrede svampe

1/4 kop kværnet tørret kumbotang

1/8 kop agar agar

1/2 kop inulinpulver

1 tsk allehånde

1 tsk spidskommen

1 tsk gul sennepspulver

Jeg kværner alting på min lille kaffekværn der hører til min smoothieblender og det er meget nemmere at lave sådan en stor portion som denne her, end at skulle stå og kværne hver gang.

Denne her blanding brugte jeg så til en omgang flade falafler igår, og synes egentlig at smag og konsistens ville egne sig fortræffeligt til grillpølser. Og da vi for nyligt har fået de nye fra Naturli’ tænkte jeg at jeg ville lave en stak chillipølser denne gang. Altså tog jeg et glas syltede jalapinoes og pulsede dem et par gange i en lille blender sammen med et hvidløg. Det blandede jeg så med så meget farsmel at det blev til en fars, der kunne formes som til bøffer. Dernæst greb jeg et pølsehorn og noget af det gemte pølseskind og stoppede nogle pølser. Jeg har ikke så meget tid i dag, så jeg lavede også lige nogle uden skind af resten af farsen. Så bliver det spændende, hvordan det går med det.

Fortsættelse følger……

Efterår, Hammariñ, Nøkkevase og i bornholmerlære

For et par uger siden stod Niels og jeg og plukkede hyldebær  på en lun dag med både sol og lidt regn, og mens vi stod der slog det mig pludseligt, at lige den dag kom efteråret. Duften i vinden af moden frugt, naturens farver så dybe de kunne blive… lige ved at kamme over i andre toner og luftens fugtighed og den forunderlige glød lyset kan have på en efterårsdag. Ganske rigtigt …. lige siden har vi haft efterår. Det er ganske vist et varmt og solrigt efterår og stadig med enkelte dage, der er varmere end jeg holder af… men efterår. Vidunderligt er det. De sidste æbler er faldet af træerne, her er gårsdagens og årets sidste høst hældt på flasker. Nu er Niels gået igang med at beskære æbletræerne. Tidligere på året fik han tyndet godt ud i toppen af troldepilen og hyldebusken. Det sidste blommetræ har han også skåret helt ned og det er blevet rigtigt fint.

Endelig fik jeg set det nye besøgscenter på Hammershus. Det var sandelig en fornøjelse. Jeg var deroppe med Niels og Mikkel, som er med på billedet her. Faktisk synes jeg, at det nye besøgscenter er lidt af en genistreg. Det falder fint ind i landskabet og rammer udsigten til Hammariñ utroligt flot ind. Restauranten deroppe ser ud til at være rigtig god. Vi spiste dog ikke, mens vi var der. Mikkel og jeg gik lidt rundt og kiggede i butikken og var ret benovede over priserne de holdt på smuk, men forholdsvis enkelt fremstillet keramik. Vi blev enige om, at hvis jeg nogensinde kommer til at mangle likvide midler, så kan jeg bare sælge nogle af de ting, jeg laver i Potteriet.

Endnu har jeg ikke fået brugt alt mit sorte lertøjsler, men det lakker derhenad. Senest har jeg lavet en vase med form som en buste af Nøkken; det lille panvæsen der sidder ved vandløb i skoven og spiller fløjte om foråret, så alting får lyst til at spire og springe ud. Den sidste del af processen har jeg lavet en video af.

Der er ingen lyd på videoen, så I kan bare spille jeres egen yndlingsmusik, mens I ser den. Selv er jeg ikke særligt begejstret for musik på videoklip, med mindre musikken har en særlig rolle og understøtter det visuelle udtryk. Måske vil jeg i fremtiden indtale mine kommentarer til billederne, men det skal jeg lige eksperimentere lidt med først.

Og så har Niels fået en bornholmerlærling mere. Vores yngste søn er nemlig lige flyttet ind med sin lille hund, Valle. Den er en dansk-svensk gårdhund, og med lidt godt vilje kan det vel godt omsættes til noget bornholmsk. Det er kanon hyggeligt at have dem her og vi har jo plads nok til at det ikke bliver for trangt. Selvfølgelig skal de have deres eget sted så snart som muligt, men lige nu nyder jeg selskabet.

 

Valmueskåle og et sølvjubilæum

Endelig er keramikovnen kølet tilstrækkelig ned til at den kan åbnes. Det tager mindst 3 dage, hvis den skal være helt afkølet, og det er det sikreste, når det handler om glasur. Den ene af skålene, klarede ikke sin tur i ovnen så godt sidst, så jeg prøvede at brænde den igen denne gang, men det lykkedes desværre ikke. Så finder jeg sikkert noget at bruge den til i Potteriet. En skål til vand eller som form, kan man altid bruge.

Her hjælper Pelle mig med at tømme ovnen. Denne gang indeholder den mest et salatskålesæt lavet som valmuer. Det er til min ældste svigerinde. En mellemstor skål, en lidt mindre, og otte små til portioner. Og så kan de jo bruges til snacks og alt muligt andet.

For noget tid siden gav jeg Niels’ niece en valmueskål, og hun briefede mig om, at den måske havde været mere velplaceret hos hendes mor, der er vild med valmuer. Det ene skal jo bestemt ikke udelukke det andet, så jeg gik igang med at lave valmuer til hendes mor, og her er så resultatet. De er iøvrigt tilgået den tænkte modtager, og hun blev vist rigtigt glad for dem.

Her i lørdags havde vi en dag sammen med de smukke fruer og deres mænd. Det er to gæve kvinder, jeg i 25 år har haft supervisions- gruppe med, så de har i mange år været min arbejds- familie. Vi har mødtes ca. en gang om måneden, men efter at jeg er flyttet her til Bornholm har vi så måttet tage til takke med videomøder over internettet. En gang om året kommer de så her hos os, og tager deres fortræffelige ægtefæller med. Vi hygger, snakker fag, går smukke ture, spiser god mad og griner. Det er blevet alle tiders tradition, som vi alle sammen holder af.

Morgenmeditation

I dag satte jeg kameraet op til at tage et billede hver andet sekund, mens jeg tegnede og malede det her billede. Jeg kalder det min morgenmeditation, og det plejer det at være… meditativt… men indrømmet, så skal jeg lige vænne mig til kameraet. Ind imellem  tænker jeg dog slet ikke på at det er der.

Her er linket til videoklippet på YouTube.

 

 

 

 

<a href=”https://www.bloglovin.com/blog/14747979/?claim=y7sdyx3qh4n”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Filmmageri

Nu fandt jeg mit gamle Ixus kamera frem plus et stativ og fandt mit videoredigeringsprogram på computeren. Det lader til, at en del er glade for at se mine små filmklip, så jeg har besluttet at lave nogle flere af dem. Så lærer jeg jo også samtidigt noget om at lave video, og det vil jeg gerne. Det er en gammel ide, som jeg bare ikke rigtigt har gjort noget ved tidligere, men nu er tiden vist inde. Denne gang blev det så mit forsøg med kornblomster malet med akvarel i min skitsebog.

her er linket til videoen på YouTube:

 

Bageforme til kuvertbrød, pølsebrød og bagetter

De nye hjemmelavede brødforme er hermed prøvet af, og de fungerer perfekt. Der var en der mislykkedes for mig under tørringen af leret, så pladen er ikke fuld. Det gør dog ikke alverdens forskel idet der kommer en fin fordybning i bagepapiret imellem to forme, hvor dejen fint kan lægges.

De her brød er i den bløde ende a la burgerboller og pølsebrød. En trediedel af melet er dog skiftet ud med groft rugmel. I stedet for æg har jeg brugt kikærtekogevand og de er bagt med surdej. Rigtigt gode til en frækkedellesandwich her til frokost.

Gode forme og vellykket bagværk… sådan. ?

Husk pindsvinene

Her har vi lige haft besøg af et pindsvin der lige kom forbi til en drink i køkkenhavebaren. I denne varme og tørre sommer dør mange mindre dyr af væskemangel. Jeg har altid en gammel sautépande med vand stående, for det tilfælde at et dyr skulle have brug for at bad eller en slurk vand.

Farvelade

I morges fik jeg fyldt farver i min nye keramikpalette. Jeg har længe gået og ledt efter en lille rund palette til mange farver og jeg har bare ikke haft heldet med mig. Så er det jo genialt, at man bare selv kan lave den.

Under de små svampe til venstre har jeg en bakke til at blande akvarelfarver i, og den har jeg også lavet i keramik. For et par år siden var vi en tur nede på Baltic Sea Glass, hvor jeg talte med en af glaspusterne om min fascination af glas. Hun sagde til gengæld, at hun var mindst lige så begejstret for keramik, som hun ikke selv kunne noget med. Hun syntes bare at keramik kan så meget, som glas ikke kan. Jeg er stadig vild med glaskunst, men jeg begynder at forstå, hvad hun mente. Den opslåede skitsebog på billedet er en af flere jeg lavede i vinters af gamle kataloger hvor siderne blev malet over med hjemmelavet gesso gjort af rester af maling og lidt gips. Det er ret tidskrævende at lave sådan nogle skitsebøger, men de har den fordel, at de kan bruges til alle former for medier og er en udmærket malegrund for såvel vandbaserede som sprit- eller oliebaserede farver. Samtidig går jeg meget ind for genbrug og synes, at det er en udmærket måde at praktisere det på. I de fleste skitsebøger, man kan købe, siver farverne enten igennem til den anden side, eller de bider ikke rigtigt på papiret. Sådan går det med garanti ikke med mine hjemmegjorte. Måske er de så ikke så formfuldendte at se på. De kan godt se lidt lasede ud i kanten, men det er jeg ligeglad med.

Billedet her er af en akvarel jeg lavede som morgenmeditation. Jeg har kaldt den «Iñ uñerjordisk som lærer fouleven å fløje»