Tanker om ti dimensioner

Lige siden jeg for mange år siden hørte at forskere i teoretisk fysik fandt frem til at alle kræfter ville være en og samme kraft, hvis man opererede med 10 dimensioner i stedet for de 3, vi kender, har tanken fascineret og optaget mig. Længde, bredde og højde. Nogle påstår at tiden er en 4. dimension, men som jeg ser det, er tiden blot en effekt af udstrækningen, der er frembragt af de andre dimensioner. Einstein påpeger da også i sine senere notater til relativitetsteorien, at rum og tid er det samme.

Vi plejer at påstå, at vi lever i en tredimensionel verden, men det ville vi jo ikke vide, hvis ikke det kunne iagttages fra en 4. dimension. Måske er bevidstheden en 4. dimension og dagsbevidstheden den del, der med sproget, er forbundet til den tredimensionelle fysiske eksistens. Sproget har jo en retning og en udstrækning, en afsender og en modtager, og hører til i det 3dimensionelle rum. Bevidstheden som 4. dimension rummer måske alt det mystiske, Jungs kollektive bevidsthed (som jo er udenfor dagsbevidstheden) samt alt det vi som art har lært og oplevet… og vil lære og opleve. Der er vi alle ét i fortiden, nutiden og fremtiden på een gang og uden afstand. Uden at overdrive kan man vel sige at “Bevidstheden” er en guddommelig dimension.