Mod vinter

Solen skinner klart på spraglet løv
Året går mod kolde korte dage
vinden rusker op i vejens støv
lyset brænder roligt i sin stage

Sommeren var herlig varm og lang
Minderne om den gi’r liv og længsel
Første vers af vint’rens triste sang
synges fra mit hjertes kolde fængsel

Lyset bliver snart en sjælden gæst
farverne fortæller hvad der vanker
lange nætter regn og sne og blæst
Mørket truer mine lyse tanker

Kun et vokslys tø’r mit frosne sind
Flammen gi’r mit hjerte lys og lindring
Lukker kærlighed og glæde ind
Hjælper mig til liv og overvintring

Tilbage til Digte