I mit indre bli’r der mørkt og meget stille
når jeg ser den frustration, der slår dig ud
mens du kæmper i et indre rivegilde
mellem Fanden og din kreative gud
Og jeg tror, du kræver alt for meget af dig
at du drukner dig i regler og metrik
hvis du blot ku’ droppe den fordømte afvej
og så bruge de talenter som du fik
Lad nu vær’ at lytte alt for meget efter
når de lærde kører verselæren frem
det er slutteligen ikke dem, der hæfter
for dit udtryk og dit budskab, slå dem hjem
Giv dit hjerte lov at føre i din skaben
giv dig selv det rum og plads, du har behov
du har ikke brug for billig efteraben
du skal ikke spørge andre folk om lov
Lev og leg og lad de stramme regler fare
mens du former tanker, som du føler for
giv dit buskab afløb, lad dig ikke narre
til fortænkthed, det gi’r hjertet ringe kår
Du har mange bud, som andre kunne bruge
på hvordan en verden ses i perspektiv
nok er alting ikke lige let at sluge
lad dem se og tænke deres, bare skriv