Barnesind

Der sidder en såret tøs alene
i min barndoms blå kasematter
Hun er en værdig slægtning til Athene
i sin kamp for at være datter
Men der er ikke brug for barnesind
her hvor alle blot hytter eget skind
Nærhed slukkes i stadigt svigt
ingen rettigheder kun pligt på pligt
Kun i drømmens verden kan alting ske
Der bor fremtidens gode fe.

 

Tilbage til Digte