For tiden går håndværkerne her i ny og næ, når de ikke er optaget andre steder i byen, hvor ting skal laves færdigt inden folkemødet. De nye døre er ikke færdige. men de er blevet sat op, og de gamle er frem for alt blevet pillet ned. Jeg fik til sidst nærmest kvalme af at se på dem. Nu glæder jeg mig over vores flotte døre, der lyser hele huset op. Jeg er viiiiiild med dem.
Her er en af de gamle døre lige før, den blev taget ned. På den anden side af gangen kan man se den nye, hvide dør til badeværelset. De fleste nye døre er smukt hvide, men på den ene side af gangen med værelserne, er dørene forskellige farver, og det har løftet stemingen i den del af huset helt utroligt.
Den gule og den blå dør er til gæsteværelserne og den grønne er til soveværelset og den violette til indeværkstedet.
Udeværkstedet er også ved at være klar til indretning, Der er kommet nyt tag med ovenlys og smukt loft med spotlys. Senere i dag kommer der en keramikovn, som vi købte i mandags. Det er simpelthen så spændende, at jeg har helt ondt i maven, men mere om det senere.
Sikken nogle lækre døre , man bliver helt glad i låget. Tillykke med dem?
@Lone: Tak kære Lone
Kære Maïa, utroligt, hvad sådan nogle nye døre kan gøre! Jeg havde ikke tænkt, at der var brug for nye døre, men kan godt se, at det pifter det hele op.
Alt vel her.
Hils – og mange hilsner fra
Birgit
Kære Birgit
Måske tænkte man ikke lige over, hvor ramponerede de gamle døre var, og hvor mørke, men i hvert fald er der en verden til forskel og jeg er sååååå glad for de nye. Hils endelig hjemme