Overføringsbilleder og magnolier

Nu har jeg så forsøgt mig med overføringsbilleder på keramik. Først lavede jeg et mønster på min iPad og skrev det ud. Så tegnede jeg det over på silkepapir med blæk, der ikke er vandfast. Derefter lagde jeg et tyndt lag vådt ler på min nyligt drejede tallerken og lagde silkepapiret med mønsteret på og trykkede det forsigtigt men grundigt ned i overfladen. Vupti, så var mønsteret på tallerkenen… lidt uldent, men godt nok til at kunne bruges som retningsgiver for en skravering.

Så ud i solen og sidde og arbejde med skraveringen. Jeg bruger et værktøj med små bitte kugler i spidsen. Det er det, der fungerer bedst for mig lige nu. Men hold da op, hvor det støver. Måske er det ikke så tosset at give overfalden en gang voks, inden jeg begynder, hvis jeg ikke skal ende med støvlunger. Jeg plejer nu også at have maske på, men alligevel. Det er rart nok hvis jeg kan begrænse støvet.

Her er så den færdige skravering. Det sorte blæk er der stadig, men jeg regner med, at det forsvinder i brændingen. Det har jeg i hvert fald læst mig til, at det gør. Tallerkenen fik også lige en rød kant.

Jeg sad i haven i Magnoliekrogen og arbejdede med skraveringen og så kunne jeg jo også lige nyde blomsterne og et kik til Østersøen.

Jeg er så glad og taknemmelig for at bo her i Allinge. Ingen af de steder, jeg har boet tidligere i mit liv, har der været så smukt, rent og fredfuldt. Hver dag føles det som en heling, og jeg tror såmænd at vi kan blive rigtigt gamle her. Min livsstil med plantemad er i hvert fald også god for mig. Nu læser jeg desuden i nyhederne, at det der covidstads går hårdest ud over kødspiserne. Det er jo også deres livsstil der er skyld i udviklingen af alle de nye vira, der kommer hele tiden. Jeg håber at verden finder ud af lave mad på måder der er bedre for jorden og os alle sammen meget snart. Nogen tror, at denne her tid med alle forholdsreglerne vil få myndigheder og producenter til at revurdere fødevare-, energi- og sundhedsstrategier, men jeg tror ikke der kommer til at ske væsentlige ændringer, hvis ikke der kan tjenes penge på ændringerne. Som art er vi dumme , griske og krigeriske, hvis jeg skal konkludere udfra vores historie. De fleste lever et bevidstløst liv i stræben efter det, som alle dyr bruger deres liv på…. sex, føde, territorium og magt. Vi har godt nok en større hjerne, men vi bruger for det meste bare vores evner til skaffe os netop sex, føde, territorium og magt. Det er de få det er gået op for, at vi har en bevidsthed der giver os mulighed for at leve på et andet niveau. Hvis jorden skal blive ved med at kunne være hjemsted for os, tror jeg at vi er nødt til at vågne, og det ved jeg ikke, om vi når. Og hvis vi ikke gør, så er det det…. thanks for all the fish (citat fra Hitchiker’s guide to the Universe)

Arbejdet med min skraverede kop er ved at være færdigt. Nu har den fået et tyndt lag rødt ler indeni. Når den bliver brændt, skulle farverne gerne træde tydeligere frem og blive klarere. Sådan har det i hvert fald været de fleste gange, jeg har haft gang i ovnen. Bortset fra den seneste gang, jeg brændte, hvor alt stort set faldt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Det var faktisk en slem skuffelse, som det tog lidt tid at komme over. Den første tid efter den brænding var jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet havde lyst til at lave keramik mere. Det er jeg dog kommet over. Jeg håber, jeg har lært det rigtige af den omgang, og regner da stærkt med at komme videre i mit eventyr med leret.

Her er udviklingen med de andre ting, jeg drejede forleden, og så lige en stor skål, som nok ender med at blive omkring 25 cm i diameter. Den glæder jeg mig til at dekorere.

Gang i drejeskiven

Drejeskiven er igen igang og denne gang blev det til 7 forskellige dimser, selv om det stadig er kold om nallerne. Jeg tog dog en dunk kogende vand med, så mit drejevand kunne være en smule varmere. De nærmeste dage har jeg så lidt at dekorere på. Blandt andet min første tallerken. Den har en god stor flade, man kan lave noget på.

Den kop jeg lavede forleden fik en gang voks på ydersiden, som jeg så kunne skravere mønster i. Det er jeg spændt på at se, når det er blevet forglødet. Det er altid spændende om farverne kommer frem, når det kommer i ovnen. Denne her skal vist lige tørres en ekstra gang over med en hårdt opvredet svamp.

Og så er sommeren lige på spring. Fantastisk årstid…. men jeg holder nu af alle vores årstider…. især efter at jeg er flyttet her til Bornholm, hvor jeg synes, der er et ganske særligt lys fra havet og himlen selv om vinteren.

Min første kande

Så er det så småt ved at være varmt nok til at jeg kan arbejde i potteriet. De sidste dage har det nu også mest handlet om tilretning og pynt, og der har jeg ikke hænderne så meget i vand. Det er mest når jeg fremstiller de forskellige ting. Det er første gang, jeg prøver at lave en lille kande. Mærkeligt nok for jeg elsker kander. Der er noget sødt ved dem, synes jeg. Denne her er lavet i sort papirler med pladeteknik. Den er så dækket med farvet ler, slemmet op i vand, og til sidst har jeg kradset mønster i det farvede ler. Nu skal den tørre et par uger, inden den skal i ovnen og forglødes for derefter at blive glaseret og brændt.

Her er en kop, jeg startede på forleden dag, hvor mine fingre endte med at være stivfrosne. Det var ikke så rart. Eksperimentet med denne her er at smøre voks på de tynde dele, så de tørrer langsommere. Jeg plejer at dække med plast, så tingene ikke sprækker, fordi de tynde dele tørrer hurtigere end de tykkere dele. Den der jongleren rundt med plast er jeg ikke så vild med, og da jeg alligevel skal til at eksperimentere mere med voks som dekorationsmedie, kan jeg lige så godt prøve det her. På koppen her har jeg lavet nogle skraveringer, som jeg så haber kan ses, også efter at den er blevet glaseret.