En høg, foccasia og en grå kjole

En smuk gæst

Her er en spurvehøg der besøgte vores køkkenhave forleden. Vi har fulglefoderbræt lige udenfor køkkenvinduet til småfuglene, og det lokker af og til rovfuglene til. Her kommer falke, musvåger, glenter og høge og så er der pludselig ingen småfugle i nærheden. Duerne holder sig også på afstand. Ravnene er nok ikke bange for lige spurvehøgen, for de er jo noget større end den. Jeg er ret vild med fuglelivet her udenfor mit køkkenvindue. Selv om jeg savner egern i min have, så er her meget mere at kigge på, og det hænder også at der kommer en hjort igennem haven. Men det holder nok op, når Niels får sat vores hundehegn op. Det er kommet og ligger klar til opsætning.

Det er snart tid til at plante mine blomster ud og det varer nok heller ikke længe, før tomatplanterne er store nok til at komme ud i plantekasserne. I år har jeg forsøgt mig med at lave tomatplanter ved at skære tomater i skiver og lægge dem i jorden. Det kan tilsyneladende godt lade sig gøre, for de små planter vrimler da frem.

For tiden eksperimenterer jeg med hvidt brød med fuldkornshvede fra Öland. Det er min udgave af durum som jo også bare er fuldkornshvedemel, men typisk fra marker i Sydeuropa. Her er der sandwichbrød og foccasia på programmet. I plastbøtten ligger noget seitan, jeg har lavet, som skal bruges til skivepålæg og et forsøg med plante- udgaven af skinkesalat.

Foccasiaerne blev virkeligt lækkre og er fantastiske til suppe eller som frokostboller. Den plantebaserede skinkesalat blev også en succes. Niels’s kommentar var at ham kunne jeg godt snyde, og det siger da en del, for han kan rigtigt godt lide skinkesalat.


I strikkestauan har jeg haft gang i en grå lærredskjole med strikket mellemværk og hæklede kanter forneden og på ærmerne. Den er utroligt rar at have på, så den er jeg glad for. Nu skal jeg bare finde på et nyt strikkeprojekt, og det ved jeg ikke helt hvad skal være. Men en karklud kan man jo altid bruge.

Så kom nogle af blomsterne ud i krukker.

Plantefedtemadder, smøreost og mere ikkehvide

Her til formiddag havde jeg 2 kopmål opblødte solsikkekerner, der havde stået natten over. De røg i højhastighedsblenderen sammen med en kvart kop cashewnødder, en teskefuld salt og et kopmål mælkesyrevand. Nu er det hældt på et glas og dækket med ostelærred og skal stå til i morgen, hvor jeg har planer om at forvandle det til smøreost dels med champignon og dels med hvidløg og urter. Jeg må jo have noget til mine ostekiks fra igår.

For nyligt lavede Niels svinekamsteg til sin aftensmad og gemte fedtet for at have det til en sildemad eller en kartoffelmad. Jeg kan huske at jeg som barn havde en tyk skive rugbrød med stegefedt og salt som en af mine livretter. Når jeg ser sådan et glas raffineret kokosolie minder det mig ret meget om rent svinefedt, så nu har jeg lavet noget, der skal kunne bruges som stegefedt. Jeg har simpelthen taget noget kokosolie og klaret nogle løg og hvidløg i det og tilsat lidt lys miso, timian, laurbærblade, peber, allehånde, hjemmelavet boullionpulver , balsamico og lidt salt. Det har derefter stået og trukket natten over og er blevet siet. Det ligner stegefedt og nu kommer det i køleskabet i et par timer.

I glasset med det grønne låg har jeg min hørfrø-ikkehvide. Næste gang bruger jeg nok gule hørfrø. Bare fordi det støder min æstetiske sans med den brunlige farve, men det er jo ret lige meget, da det ikke skal serveres som det er. Min forventning var, at det var nemt at lave det her og det var da også ret enkelt, men utroligt meget mere besværligt end jeg havde tænkt. Ifølge opskriften skulle jeg bare koge en kvart kop hørfrø med 3 kopper vand til det var kogt ind til æggehvidekonsistens. Og så skulle det køres gennem en sigte, så hørfrøene blev skilt fra resten. .. OG GLEM DET…. Har I nogen sinde prøvet at passere æggehvider gennem en sigte?? Det kan næsten ikke lade sig gøre. Det endte med, at jeg hældte hele baduljen op i en nøddepose (stofpose til at sigte nøddemælk) og derefter møjsommeligt pressede den meget lidt viskøse væske ud så frøene blev tilbage. Har jeg fortalt at jeg HADER at malke nøddeposer? Hvis jeg kan komme af sted med det lader jeg bare posen hænge så mælken kan løbe fra af sig selv, eller også bruger jeg min slowjuicer ( DET er det fedeste). Men ingen af delene kan lade sig gøre når væsken er 2 stadier fra vingummi. Nå men det lykkedes og jeg glæder mig til at forsøge mig med stadset.

Fødselsdagsdoodle, lyst brød og et tilfældigt broderi

En facebookven havde fødselsdag, så en doodle, jeg havde liggende blev lige forvandlet til et fødselsdagskort. Doodle er en slags meditative krusseduller, og dem har jeg til tider en hel del liggende af. Af og til bruger jeg dem på denne her måde.

Det her er også en slags doodle… bare med nål og garn på en stofpose. Det startede med, at jeg skulle afprøve en såkaldt punch needle, men det var da noget værre skidt. Det virkede slet ikke med de materialer, jeg har, og egentlig er det lige så hurtigt og meget mere kreativt og sjovt bare at bruge en nål og noget forskelligt garn.

Vi var løbet tør for lyst brød i fryseren så dagens køkkenaktivitet stod blandt andet på rugkiks, grovboller og grovpitabrød. Alt sammen lavet af surdej med halvt hvede- og halvt rugmel. Tortillapressen er såååå god at have, når man ikke lige gider stå og rulle dejplader. Bollerne blev bare rullet. Pitabrødene er boller, der har fået et enkelt tryk i pressen. Rugkiksene er pitabrød, der har fået to pres mere… et hvor solsikkekernerne blev presset ind i dejen…. og et sidste hvor en teskefuld sesamfrø kom med under trykket. Så et kryds i midten med en kniv eller som her med min dejskraber for at lave brudflader når kiksene skal knækkes ud.

Færdige pitabrød på bageristen, kiksene i kurven og bollerne på pladen. Boller og brød ryger direkte i fryseren og kan anvendes når somhelst. De er fine efter 30 sekunder i mikroovnen. Rugkiksene får bare lov til at ligge i en pose på køkkenbordet, til de er spist, hvilket nok ikke tager forfærdeligt lang tid.

Mandelfeta, hørfrøikkehvide og mere lysthus

Så hjalp Niels med at få sat nogle flere gardinbaner op i lysthuset. Her holder han en lille pause med en potcast og lidt sol til næsen. Lige i de her dage er han igang med at tømme vores gamle kompostbeholder. Den har aldrig været en succes for os, og den lugter ubehageligt og er udklækningssted for millioner af bananfluer. Og den står lige ved siden af, hvor vi i højsommeren synes det er rart at sidde i skyggen og få en kop eftermiddagskaffe. Den er hermed dømt til afeksistens. Regionen har jo bebudet en mere detaljeret affaldssortering i den forholdsvis nære fremtid, og så får vi også en kategori til bioaffald, mener jeg.

Haven er skøn i denne tid med alle de smukke blomster. Både æbletræerne og magnolien er også ved at gøre klar til at springe ud om ikke så forfærdeligt længe. I lysthuset har jeg en stak hornvioler og 3 asters, der skal plantes ud. Måske bliver det allerede i morgen. Plantekasserne er ved at være parate med jord fra kompostbeholderen blandet med noget spagnum fra sidste år. De hæslige plastsække med plantejord vil jeg prøve at undgå i år. De er i mine øjne virkeligt grimme, så i år har jeg lagt plantedug ovenpå kapilærkasserne og fyldt op med jord uden plastposerne. På et tidspunkt lavede jeg nogle keramikrør for at prøve om de var smarte at bruge, til når jeg ville lave plantepølser. Det var de så ikke, men nu er de kommet til deres ret som vandekanal til kapilærkasserne.

Her ved den sydvendte mur vil jeg have tomater og måske også lidt chilli eller peberfrugter. Her er rigtigt meget sol, så det er nok et godt sted til den slags. Jeg er rigtigt spændt på mine jalapiños der lige nu er blevet til fine små stiklinger der trives fint i lysthuset.

At avle noget for at det skal kunne betale sig på nogen måde, er ikke lige min metier, men selv om jeg ikke har grønne fingre, synes jeg nu alligevel der er noget særligt ved at bruge vores egne ting i køkkenet.

I dag kom jeg lidt videre med min mandelfeta, og den ser virklig fin ud. Igår bagte jeg den op i en gryde med agar agar så den blev fast i formen.

Det ser da ret autentisk ud. Særligt i den blå spand fra Arla, som Pelle har haft med hjem fra Hotellet til genbrug. Og indtil videre smager det rigtigt godt. Nu skal de her ostetern så stå i saltlagen i 8 timers tid, hvorefter saltlagen skal fortyndes til halv styrke. Det hele kan så (hvis det får lov) holde sig i køleskabet i op til 3 måneder. Som et lille sideeksperiment har jeg også blendet opblødte cashewnødder med rejuvelac (mælkesyrevand) og ladet det stå og syrne i et døgns tid. Det smager fantastisk som surmælksprodukt og jeg har allerede spist en portion med jordbær og solsikkekerner. I køleskabet i bryggerset har jeg nogle oste, som snart har lagret i en måned, og de bliver mere og mere faste. De er drysset med salt, så de ikke mugner, men jeg kunne jo have valgt at lave dem som skimmelost, men det bliver så ikke i denne omgang.

Mit seneste køkkenfuskeri er denne her bøtte med vand og hørfrø, der skal blive til hørfrø-ikke-hvider. Det skulle gerne give noget luftig fylde til de ting der minder om æggeretter. Aquafaba ( kogevand fra kikærter) kan bruges til en hel del, men har også sine begrænsninger. Nu har jeg så sat mig for at se, hvad “hørfrøæg” kan. Der er altid noget spændende, der kan prøves af i en plantegnaskers køkken.

En dag i køkkenet

Nogle dage har jeg gang i en masse eksperimenter i køkkenet. Denne gang havde jeg gang i at lave knækbrød, når jeg alligevel skulle fodre min surdej. Længe har jeg haft en mandelfeta undervejs. Den krævede at jeg først lavede noget rejuvalac (mælkesyrevand), som jeg laver ved at spire nogle frø i et par døgn eller 3. Derefter hælder jeg vand på og lader det stå og fermentere på køkkenbordet i et par dage. Så er det klar til at blive siet, hældt på flaske og sat i køleskabet, hvor det kan holde sig i en måneds tid. Det er godt at have ved hånden, når der skal laves ost, youghurt eller creme fraice. Så havde jeg nogle svampe liggende, som det var min plan at forvandle til snyde-karry-sild. Når de først er lavet og hældt på glas kan de holde sig i månedsvis og bliver kun bedre og bedre. Som planteæder kan jeg godt ind imellem savne fisk, men ting som snydesild, gulerodsslax og makrelfri tomat er rigtigt gode. Hørfrø, tang og andre smagsgivere indeholder også typisk en masse omega3 fedtsyrer, så planteprodukterne er ernæringsmæssigt fuldt på højde med og ofte bedre end de oprindelige, animalske pendanter.

Min surdej siden januar 2017

Her er min surdej, som jeg startede i januar 2017. Hvis jeg ikke lige er inde i en periode, hvor jeg bager meget, har jeg den i køleskabet og behøver derfor kun at fodre den med mel og vand en gang om ugen. Som regel kører jeg med 400 gram surdej, og den skal så fodres med 400 gram mel og 400 gram vand hver gang. Når det hele så er rørt godt sammen, kommer jeg 400 gram af den nye masse på mit glas og stiller det i køleskabet. Det vil jo så sige at jeg står med 800 gram dej, der enten skal kasseres eller bruges, og jeg vælger det sidste. Hvis jeg ikke lige har tid eller overskud til at bage brød eller boller, kan jeg finde på bare at smække den overskydende dej på en pande til fladbrød, eller som denne gang, hvor jeg lige laver en gang lækker knækbrød. Man kan også sagtens tilføje vanilje eller kardemomme og noget sødt og lave pandekager.

Til mit knækbrød bruger jeg 1 spiseskefuld bagepulver for at gøre det ekstra sprødt, en håndfuld solsikkekerner, lidt salt, 1/3 kopmål groft majsmel og en dl olie. Dejen ender op med at være ret flydende og det gør det nemt senere at fordele den på bradepanden med bagepapiret.

Her breder jeg det ud på bagepladen og drysser til slut sesam- og chiafrø på til lidt ekstra crunch. Jeg forsøgte også at lave lidt brudlinier med en pind, men denne gang var dejen for flydende til, at det holdt. Så det færdige resultat blev lidt mere tilfældigt knækket.

Sådan…. så er der knækbrød til frokost, mellemmåltider eller bare som snacks. Faktisk er det helt lige så godt som chips og den slags, hvis du spørger mig, og det er jo ulige meget meget sundere at spise en gang fuldkornsknækbrød med kerner, end det er at spise ting stegt i masser af olie.

Jeg lever jo sammen med en mand, der spiser døde dyr, og forleden var der så personligt tilbud på økologisk kamsteg og han kom hjem med et par pænt store stykker svinekam. De røg i trykkogeren i 20 minutter sammen med løg, gulerødder, hvidløg og nogle urter. Bagefter skar jeg dem op i tykke skiver og pakkede dem til fryseren, så han lige kan tage en portion og lægge i luftstegeren, så det får en lækker sprød og brun overflade, når han skal spise det. Suppen lavede jeg så en lækker sovs af, og den stod på køkkenbordet endnu.

Op i en silikoneform med sovsen og i fryseren med den også. Det gør det super nemt, når han skal have sovs til sin middag og konen har tænkt sig at insistere på sine planteretter. Faktisk plejer han er været ret vild med det mad, jeg laver også når det er planter, men en sjælden gang imellem vil han gerne have lidt lækker kødmad. Så længe dyrevelfærden er iorden kan jeg da også godt gå med til at lave det af og til, når bare jeg ikke selv skal spise det.

Tid til snydesild i karry…. og først alle ingredienserne…. på nær kapers, som kommer i til sidst. I al sin enkelhed går opskriften ud på at lade svampene simre på panden, så det meste af væsken kommer ud af dem. Karryen ryger med i panden, så den lige kan blive svitset og smagen blive fremkaldt. Det samme gælder allehånde, som jeg også synes hører til sildesmagen.

Æbler og løg ryger igennem min fantastiske grøntsagsdeler, der kan lave bittesmå tern. I blenderen køres en dl hørfrø sammen med 2 dl eddike, 6 dadler, timian, chiliflager, lidt hvidløg og 2 spsk majsstivelse. Det hele røres sammen i panden, sammen med svampene og varmes igennem til det er jævnet. Mens det er varmt hældes det på glas, der på den måde kan lukkes hermetisk. Når det skal bruges kan man så efter behag blande op med mayonnaise eller youghurt/creme fraiche. Velbekomme.

Inden jeg fyldte på glas huskede jeg lige at komme en håndfuld gode, økologiske kapers i. Dem køber jeg i store glas hos den økologiske købmand i Muleby. Det er en fantastisk butik med de sødeste mennesker. Det er altid en fornøjelse at handle ind der. Ved siden af glasset med snyde-karry-sild står formene med min mandelfeta, der nu skal stå på køkkenbordet og lagre et par dage, inden den skal i lage og i køleskabet. Allerede nu smager den fantastisk. Jeg har snydt lidt denne gang og dryppet et par dråber cheddar-essens i osten. Den smag er jeg ret vild med og det skal nok gøre sig godt i en tomatsalat eller andet lækkert.

Her på falderebet får du også et billede af den gulerodsslax vi spiser af i øjeblikket. Den er blevet rigtigt vellykket. Der er da også visse ligheder med røget laks, men det her er nu bedre. Super godt på hjemmebagt surdejsknækbrød med en mandelflødeost under og et drys friskkværnet, sort peber. Niels spiser det med hjemmerørt mayo. Så bliver det ikke meget bedre. I anledning af påsken fik vi også en bornholmsk chilisnaps til. Hvor forkælet kan man lige blive???

Nå det blev ikke kun køkkenskriveri…. sidst på eftermiddagen fik jeg også lige tid til at sy og hænge det første gardin op i lysthuset. Det er slet ikke tosset. Det bliver luftigt og lyst og alligevel behageligt skyggefuldt. Jeg glæder mig til at få nogle flere sat op. “Stoffet” til gardinerne er genbrug af en dug, der blev brugt til vores seneste familiedag. Det er en forholdsvist robust engangsdug i uvævet tekstil. Den holder nok en sæson, og så har jeg tid til at finde det helt rigtige stof til gardiner til næste år. Hav en god påske alle sammen………

Rigning til gardiner og lid borringholmskt

Så er jeg igang med at forsøge mig med en slags rigning til gardiner i drivhuset. Her sætter jeg snorer i enderne på rundstokkene, som stoffet skal monteres på. Det er så meningen, at det hele skal kunne bindes sammen og forholdsvis let kan monteres og demonteres efter behov.

Niels’s kommentar var: Ded va mæn inj kårtor pisk denj. Og det kan han jo have ret i. Det får mig til at tænke på, at jeg jo kun nåede at gå til Bornholmsk på aftenskolen en enkelt gang, inden det hele lukkede ned, men læreren sagde, at jeg var ret god til det, så det er jeg da glad for. Nu forsøger jeg at komme videre ved at læse mindst en bornholmsk tekst hver dag. Så vænner jeg mig vel til at læse det, og det er det jeg har sværest ved… at læse og skrive det. Egentlig kunne jeg da godt tænke mig, at det kursus kom til at strække sig over mere end de 5-6 gange, det er berammet til. Måske kunne vi mødes nogle gange og læse op for hinanden og fortælle anekdoter, så vi fortsat kunne have et forum, hvor velviljen er til stede, så vi ikke er ude for, at der er bornholmske sprogdræbere, der absolut skal gøre os opmærksommme på, at vi ikke snakker rigtigt. Den eneste måde at genoplive et døende sprog på er at bruge det og finde sig i, at sprog ændrer sig og at det bornholmske sprog måske fremover også vil få farve fra tilflyttere og den dansktalende generation, der optager det. Hvis vi, der prøver at snakke det, hele tiden skal rettes, vil det helt sikkert dø om meget kort tid. Det vil efter min mening være rigtigt ærgerligt.

Forår 2020

Nu er vi så inde i april, og jeg har knapt fået løbet året igang endnu. Man ved at man er ved at blive gammel, når tiden går så hurtigt, at man ikke kan følge med. Det gælder i hvert fald for mig. I denne caronavirus-tid er der ellers ikke megen fart på, for meget er jo lukket ned. Niels går rundt med volley-abstinenser og prøver at få tiden til at gå med noget fornuftigt. For mig gør det ikke den store forskel. Heller ikke til daglig er jeg overvældende socialt anlagt. Pelle er sendt hjem fra hotellet med løn, og Mikkel arbejder hjemmefra. Det er jo heller ikke noget der generer nogen af dem voldsomt. Mit professionelle virke foregår også over internet og telefon. Det er altså smart at man kan have klienter i Dubai og sidde hjemme i sit lysthus imens.

I år har vi fået nyt køkkenbord i bambus og jeg er bare vild med det. Det er på en gang smukt og funktionelt. Sammen med køkkenbordet fik jeg også en plade til at lægge ovenpå kogepladen, så jeg har den ekstra bordplads og den ekstra arbejdshøjde. Det bruger jeg meget.

For tiden er vi ved at lægge drivhuset om til “driverthus”, eller lysthus. Plantekasserne er flyttet ud i haven, og Niels har lagt et smukt trægulv ovenpå gruset. Grønne fingre har jeg bare ikke, og jeg fik ikke det ud af drivhuset, som jeg kunne ønske mig. Men nu hvor jeg hele tiden er derude for at sidde i solen og slappe af og strikke eller pusle med andet, er jeg der jo dagligt, og så er det nemt nok lige at så lidt tomater, jalapiños, jordbær, rød peber eller andet OG at få det vandet. Egentlig er det mere væksthus nu, end da det var drivhus. For da kom jeg der kun, når der skulle vandes og nippes og den slags, og det fungerer bare ikke, når jeg ikke har grønne fingre. Nu dyrker jeg i stedet lidt på friland, og så vil jeg nyde mit lysthus for resten.

Niels har skåret rundstokke til gardiner op og boret huller til opsætningen. Så kan jeg bare gå igang med at sy gardiner. Gardiner må der jo til, for hele sommeren vil vi først og fremmest have brug for at kunne sidde i skygge om dagen og i læ for kølige vinde om aftenen. Allerede nu har vi brugt det meget, og både jeg og Niels er blevet tidligt solbrune i år.

Til sommer får vi sikkert teltliggende gæster i haven. De kan også få gavn af lysthuset, hvis de lige mangler tag eller læ mens der drikkes morgenkaffe f.eks. Og så har jeg også fundet et godt sted til færdigt keramik. Måske bliver lysthuset også lidt butik på den måde.

Forleden dag var jeg i potteriet for at gøre klar til sæsonnen. De gamle, tørre lerstumper blev rørt op med vand, og jeg tog hul på min første pakke stentøjsler. Det virker til at være rigtigt lækkert at arbejde med, men mine fingre blev helt stivfrosne i løbet af nul komma fem, da jeg prøvede at dreje noget på min drejeskive. Om en uges tid er det nok meget mere realistisk at gå igang, men nu har jeg da gjort klar.

For tiden tegner jeg på min nye iPad. Omkring min fødselsdag forærede Inge, min mor, mig nemlig en iPad Pro som jeg er i fuld gang med at tage i brug. Jeg købte en brugt, så garantien er den samme, men prisen under det halve, og så er brugt elektronik godt for et levevenligt miljø. Samtidigt fik jeg så også råd til nødvendigt tilbehør som beskyttelsesramme og pen. Den er sååååååå god at tegne på, og af den grund har jeg ønsket mig en igennem flere år. Jeg holder da også meget af at male og tegne på papir, lærred eller andet. Med iPad’en er der bare ingen forberedelser eller oprydning bagefter… ingen pletter, ingen pensler til rengøring og ingen opbevaringsproblemer. Nemmere kan det altså ikke være. Nu om dage er oplevelsen ved at arbejde digitalt også fremragende. Jeg oplever ikke den store forskel på at arbejde med en pen på iPad’en og på at arbejde med en blyant på papir, og de digitale effekter ligger efterhånden meget meget tæt op ad virkemidlerne med såvel, kridt, kul, olie, akryl og akvarel. Det er helt fantastisk at få lov til at leve i en tidsalder, hvor den slags er muligt, synes jeg.

Mit første selvportræt nogen sinde. Her med min røde paryk.
Mit første selvportræt nogen sinde…. Her med en rød paryk

Igår fik jeg lige forsøgt mig med nogle forskellige stilarter, som billederne her er eksempler på. Det nederste er mit første selvportræt nogen sinde. Her er det med en rød paryk. Efterhånden har jeg intet naturligt hår tilbage og jeg har valgt at købe nogle parykker. Det er bare nogle billige, syntetiske parykker, som jeg så retter til og klipper kortere. Det er jo ikke meningen at jeg skal ligne Rapunzel på vej til karneval. På den anden side må der også godt være lidt spræl i det, og jeg synes faktisk det er ret sjovt at sy parykker og klippe dem til. Så det er min nyeste hobby. Jeg havde jo næsten ingen i forvejen :-).

Mens Niels går og danderer den her uden volley-børn og uden arbejdet i Byforeningen, er han gået igang med nogle af de ting, der stod på vores To-Do-Liste. Filteret til vores kogendevandshane fik han også skiftet.

Det skal skiftes hvert 5. år, så han bad mig lige om at minde ham om at skifte det igen i 2025… hi hi…

Hundehegn rundt om haven har han også bestilt. Det bliver dejligt at kunne tage Valle med i haven her i sommertiden, uden at han absolut skal være i snor ( Valle altså).