Else pelse pølsesnak….

Lad os starte med det helt grundliggende… morgenudsigten fra mit køkkenvindue er stadig bedårende.

I dag får jeg dejlige gæster fra Fyn og Sjælland. Vores ungdomsvenner fra det år, vi lige havde købt vores første hus, har været med til at gøre en tradition af at fejre 1. april, der egentlig var en slags housewarming dengang, men som jo så siden er blevet en årligt tilbagevendende fejring af livet, foråret og hinandens venskab. Så stinkende selskabeligt overrislede som dengang har ingen af os dog vist været siden, men det er jo overordentligt morsomt at tænke tilbage på nu. Alkoholen flyder i væsentligt tyndere strømme nu om dage, men vi spiser stadig noget god mad og nyder tilværelsen i nogle timer sammen. Så det glæder jeg mig inderligt til.

Niels henter dem i lufthavnen i eftermiddag, og når nu de er i Rønne og i nærheden af Pelle, tager de lige forbi og ser hans nye hus i Nylars, inden de lander her hos mig i Allinge.

Det var jo helt vildt med ham Pelle. I oktober sidste år havde han gået arbejdsløs i et par år, stod for at skulle flytte med kæresten fra lejligheden på Theklavej, København Nordvest, og vi regnede alle sammen med at de nok endte i et lille hus et sted på Sjælland. Men midt i flyttekaoset kom der en gevaldig kurre på tråden de unge mennesker imellem, og Pelle endte med at beslutte at flytte for sig selv. Kærlighed er ikke altid tilstrækkeligt fandt han ud af. Så flyttede han til Bornholm og boede et halvt år her i Allinge på et af vores gæsteværelser. En måned efter at han var kommet, havde han fast job som karamelmester og procesteknolog og hurtigt derefter fik han sig en bil. Pengene vi fik for lejligheden i København lånte han og købte et fint hus og flyttede ind her i februar måned, og han nyder at være Bornholmer. Som vi så tit siger til hinanden: Man skal da bo på Bornholm 🙂

Hjemmegjorte veganske chillipølser til grillen.

Og så til pølsesnakken….

For snart mange måneder siden præsenterede jeg her på bloggen et underholdende men noget mislykket forsøg på at lave veganske pølser med skind. Bortset fra den pølsemæssige fiasko var det dog en succes. I stedet for pølser fik jeg en bunke utroligt velsmagende grønsagsbouillon, som vi havde glæde af længe. De meter vegansk pølseskind jeg havde til overs fra forsøget, gemte jeg og i dag har jeg så brugt noget af det.

Nu har landbrugs- og fødevaremafiaen i EU i mellemtiden bestemt, at jeg ikke må kalde det pølser, når der ikke er kød i. Det er dog noget af det dummeste et råd af højt betalte mennesker, kan bruge tid og vores alle sammens penge på. Må stenmel, benmel og fiskemel så heller ikke hedde noget med mel, fordi der ikke er korn i? Og må dårskab så heller ikke hedde noget med skab, fordi det ikke er lavet af træ? I forvejen har samme mafia jo bestemt at mælkebøtter, gummimælk og sojamælk ikke må hedde noget med mælk, fordi det ikke kommer fra dyr….. ja ja.. jeg ved godt, at de ikke har bestemt, hvad jeg må kalde mine plantepølser, så længe jeg ikke markedsfører dem som pølser, men alligevel. Desværre synes det ikke være en fornærmelse til europarådets medlemmers begavelse at skulle tage stilling til sådan et forslag. Det giver ikke meget håb for deres formåen i forbindelse med disse for vores verden så vanskelige tider.

Den sandhed er også gået op for den vidunderlige, unge miljøaktivist, Gretha, fra Sverige. Hun sætter ord på millioner af menneskers afmagt, men desværre bliver afmagt ikke automatisk til magt, når den bliver formuleret og formidlet, hvor smukt og gribende hun end gør det. Det må være sorgfuldt for hende at opleve hvordan alverdens medier bruger masser af penge og energi på at hype hende i stedet for at bruge samme penge og energi på den sag, hun fremfører. Mange kan sikkert ikke se den store forskel i de to ting, men hun er knivskarp, så hun kan sagtens se den.

Nå… tilbage til pølsesnakken…..

I denne omgang startede det med, at jeg skulle lave noget mere af mit “farsmel”, som jeg var ved at løbe tør for. Sidste efterår blev jeg lidt træt af hele tiden at skulle stå og putte de samme ingredienser i, hver gang jeg lavede fars til bøffer, frikadeller, falafler med mere, så jeg besluttede at lave en stak mel af alle de tørre ingredienser, jeg bruger, og det fungerer storartet.

Det varierer lidt, havd jeg kommer i, men denne gang blev det til ca. det her:

1 kop kværnede røde linser

1 kop kværnede hasselnødder

1 kop kværnede tørrede ærter

1 kop kværnede tørre mungbønner

1 kop kartoffelmel

1/2 kop gærflager

1 kop kikærtemel

1/4 kop grønsagsbouillonpulver

1/4 kop løggranulat

1 spsk sort peber

1 spsk røget paprika

1/2 kop kværnede tørrede svampe

1/4 kop kværnet tørret kumbotang

1/8 kop agar agar

1/2 kop inulinpulver

1 tsk allehånde

1 tsk spidskommen

1 tsk gul sennepspulver

Jeg kværner alting på min lille kaffekværn der hører til min smoothieblender og det er meget nemmere at lave sådan en stor portion som denne her, end at skulle stå og kværne hver gang.

Denne her blanding brugte jeg så til en omgang flade falafler igår, og synes egentlig at smag og konsistens ville egne sig fortræffeligt til grillpølser. Og da vi for nyligt har fået de nye fra Naturli’ tænkte jeg at jeg ville lave en stak chillipølser denne gang. Altså tog jeg et glas syltede jalapinoes og pulsede dem et par gange i en lille blender sammen med et hvidløg. Det blandede jeg så med så meget farsmel at det blev til en fars, der kunne formes som til bøffer. Dernæst greb jeg et pølsehorn og noget af det gemte pølseskind og stoppede nogle pølser. Jeg har ikke så meget tid i dag, så jeg lavede også lige nogle uden skind af resten af farsen. Så bliver det spændende, hvordan det går med det.

Fortsættelse følger……