Efterår, Hammariñ, Nøkkevase og i bornholmerlære

For et par uger siden stod Niels og jeg og plukkede hyldebær  på en lun dag med både sol og lidt regn, og mens vi stod der slog det mig pludseligt, at lige den dag kom efteråret. Duften i vinden af moden frugt, naturens farver så dybe de kunne blive… lige ved at kamme over i andre toner og luftens fugtighed og den forunderlige glød lyset kan have på en efterårsdag. Ganske rigtigt …. lige siden har vi haft efterår. Det er ganske vist et varmt og solrigt efterår og stadig med enkelte dage, der er varmere end jeg holder af… men efterår. Vidunderligt er det. De sidste æbler er faldet af træerne, her er gårsdagens og årets sidste høst hældt på flasker. Nu er Niels gået igang med at beskære æbletræerne. Tidligere på året fik han tyndet godt ud i toppen af troldepilen og hyldebusken. Det sidste blommetræ har han også skåret helt ned og det er blevet rigtigt fint.

Endelig fik jeg set det nye besøgscenter på Hammershus. Det var sandelig en fornøjelse. Jeg var deroppe med Niels og Mikkel, som er med på billedet her. Faktisk synes jeg, at det nye besøgscenter er lidt af en genistreg. Det falder fint ind i landskabet og rammer udsigten til Hammariñ utroligt flot ind. Restauranten deroppe ser ud til at være rigtig god. Vi spiste dog ikke, mens vi var der. Mikkel og jeg gik lidt rundt og kiggede i butikken og var ret benovede over priserne de holdt på smuk, men forholdsvis enkelt fremstillet keramik. Vi blev enige om, at hvis jeg nogensinde kommer til at mangle likvide midler, så kan jeg bare sælge nogle af de ting, jeg laver i Potteriet.

Endnu har jeg ikke fået brugt alt mit sorte lertøjsler, men det lakker derhenad. Senest har jeg lavet en vase med form som en buste af Nøkken; det lille panvæsen der sidder ved vandløb i skoven og spiller fløjte om foråret, så alting får lyst til at spire og springe ud. Den sidste del af processen har jeg lavet en video af.

Der er ingen lyd på videoen, så I kan bare spille jeres egen yndlingsmusik, mens I ser den. Selv er jeg ikke særligt begejstret for musik på videoklip, med mindre musikken har en særlig rolle og understøtter det visuelle udtryk. Måske vil jeg i fremtiden indtale mine kommentarer til billederne, men det skal jeg lige eksperimentere lidt med først.

Og så har Niels fået en bornholmerlærling mere. Vores yngste søn er nemlig lige flyttet ind med sin lille hund, Valle. Den er en dansk-svensk gårdhund, og med lidt godt vilje kan det vel godt omsættes til noget bornholmsk. Det er kanon hyggeligt at have dem her og vi har jo plads nok til at det ikke bliver for trangt. Selvfølgelig skal de have deres eget sted så snart som muligt, men lige nu nyder jeg selskabet.