Majestætsfornærmelse, drivhus og nyt hår…

Solen skinner og mine nye briller med glas, der skifter til mørke glas i solen, virker. Det er jo fint. Desværre virker det kun udendørs, så hvis jeg har brug for solbriller, når jeg kører bil, må jeg bruge mine gamle solbriller, men det er så også okay.

Så kom vi forbi den første april. I snart 40 år har vi og et par venner haft den tradition at fejre 1. april. Og det er ikke altid lykkedes at festligholde dagen på selve datoen. Vi bor i forskellige dele af landet og er travle mennesker, så det kan af og til være svært at finde en god dag at mødes, men i år blev det søreme på selve dagen. Traditionen opstod dengang vi som unge havde købt hus og skulle holde house warming. Det blev en uforglemmelig dag, men det var da et under, at vi overhovedet kunne huske  noget, for vi blev så stinkende berusede alle sammen, at ingen af os sikkert har været så fulde hverken før eller siden. Hver gang vi så holder første april prøver vi at stykke de brudstykker sammen, som vi hver især husker, og det er vist ikke lykkedes at få samlet hele puslespillet endnu. Fordi man har 4 flasker snaps behøver man jo ikke at drikke dem, men de blev vist drukket og mere til. Det var jo også meningen, at vi skulle have været nogle flere til frokosten, men de sidste meddelte i sidste øjeblik at de først ville komme til aftensmaden. Og da de så endelig kom, ragede vi andre rundt og var slet ikke istand til at stege de kyllinger, vi skulle have spist. Det er så også blevet en tradition… at vi ikke spiser kyllinger den dag… ha ha ha.

Men mad skulle vi jo have, så jeg og Niels drog til Hallegård for at købe økokød til gæstemad. Jeg er jo vegetar, men jeg har ikke noget imod at tilberede et par gode koteletter af grise, der har gået og hygget sig på Prinsgemalens Jagtvej. Ja det hed den markvej, der løb langs marken på Hallegård. Først troede jeg at det var en spøg, men skiltet var skam helt autoriseret og sat fast på en helt autoriseret pæl. Skiltet var så langt og vejen så smal at jeg vil tro, at skiltet kunne have nået fra den ene side af vejen til den anden, hvis man havde sat det på tværs. Jeg grinede hele vejen hjem ved tanken om prinsgemalens ansigtsudtryk, hvis han havde set hvormed hans bornholmske undersåtter ærede hans ophøjethed.

På vej til Hallegård stoppede vi i Døndalen og samlede en hel sæk ramsløg, eller geddeløg som de hedder på bornholmsk. Her er det meste af det tørret og formalet og puttet i en krukke. Resten lavede jeg pesto af og frøs ned i passende portionsanretninger.

Stumperne til vores drivhus er kommet. Niels er i fuld gang med at planlægge, hvordan det skal placeres og hvordan det skal sættes op. I dag samlede han bundrammen, så den kunne lægges ud på plænen og vi kunne se placeringen.

Sådan så pakkerne ud, da de var læsset af. Glasset er selvfølgelig det tungeste, og Niels havde et større arbejde med at flytte rundt på de tunge pakker, da han skulle checke at glasset var helt og iorden efter transporten. Jeg glæder mig helt fantastisk meget til at få et dejligt drivhus.

Pelle er begyndt på en ny malebog, og jeg har farvelagt det første billede for ham. Jeg synes, det er sjovt at han laver malebog, og når han nu alligevel tegner så meget, kan han jo lige så godt gøre det, så andre også kan få lidt glæde af det.

Det er den tid, hvor jeg ofte sidder og nørkler ude i solen. Her er halvdelen af flæsen forneden på min nye kjole. Forhåbentlig er den færdig til vinteren, så har jeg to og kan skifte imellem dem.

Når vi taler om solen, så har jeg ærligt talt snart så lidt hår på hovedet at jeg bliver solskoldet i hovedbunden, hvis jeg ikke har hat på. Jeg har ikke lyst til at gå med hat hele tiden, så igår syede jeg mig en paryk af et stykke blondestof og nogle gamle hårtrenser, jeg havde liggende. Jeg havde set på nettet, at man godt kunne lave bare en topparyk, en delvis paryk som man bare klipser i sit eget hår, og jeg havde både hårtrenser og klips, så det var jo nemt nok, og det fungerer udmærket.

 

 

Før og efter. Parykken er lidt lysere end mit eget, men det er kun fint her til sommer. Faktisk overvejede jeg at farve den rød eller give den pink striber, bare for at det også skulle være lidt sjovt. Der er ikke nogen særlig grund til at forsøge at skjule, at jeg har en paryk på, for venner og familie ved godt, at jeg ikke har meget hår, og det er nok ikke vokset ud fra den ene dag til den anden… ha ha .

Forfra kan det da også ses, at der er lidt mere fylde i håret, men for det meste vil jeg jo nok have et bånd om, så det ikke flagrer rundt.