Voksen Fødselsdagssang

Kan afsynges på melodien til “København, København, der er klang og fest og glæde i dit navn”.

Forfatter: Maïa Westh

 

 

 Fødselsdag fødselsdag

Så en sang med fest og glæde må vi ha’

Kan du sige mig hvor året det blev af?

Nu skal vi igen ha’ kage lagt i lag.

Fødselsdag fødselsdag

Det er tid igen at hejse nogle flag

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så til glæde, gavn og lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Lad os mødes sammen i et festligt lag

Det’ en gave at vi er hinandens ven

og et held at vi kan fejre det igen.

Fødselsdag fødselsdag

Tak for alle gode ord og smil du ga’

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Vi har gjort det til en særlig mærkesag

Det skal råbes ud fra alle vinduesfag

Det er dig vi holder fest for her i dag

Fødselsdag fødselsdag

Lad os synge så det løfter husets tag

Du skal hyldes, du skal fejres, du er fødselar

Så en skål og et til lykke – HIP HURRAAAHHH

 

 

Fødselsdag fødselsdag

Lad os leve li’så inderligt vi ka’

Ingen ved hvor rejsen den går hen herfra

Bare nyd hvert eneste minut du har

Fødselsdag fødselsdag

Lev dit liv med fynd og klem og stil og smag

Du skal hyldes, du skal fejres du er fødselar

Må du leve rigtigt længe – HIP HURRAAAAHH

 

——————————————

Jeg skal til fødselsdag i dag og har lige stået og lavet et par hjemmegjorte forårsruller til at tage med. Salaten har jeg fået lovning på, vil være til festen, så det glæder jeg mig til. Her på øen er det vist ikke rigtigt blevet moderne med vegetarer. På restauranterne er det en noget fantasiforladt oplevelse at bestille en vegetarbøf. Ganske mærkeligt at de ellers så dygtige kokke pludselig mister fantasien og deres viden om madkemi, når menuen står på minus kød. I København og måske især i Århus er det jo virkeligt ved at være god stil at spise vegetarisk. Her bliver man næsten behandlet mere som patient end som gæst, hvis man bestiller minus kød. Det er en ganske besynderlig oplevelse og jeg er da på nippet til at blive fornærmet, men nu har jeg jo selv ansvar for mine følelsesmæssige valg, så det gider jeg ikke lige. Men jeg må da indrømme at det er en meget vanskelig ting med al den særlige opmærksomhed, når man har et blufærdigt og privat gemyt. Personligt føler jeg mig på nippet til at forlade restauranten, men igen…. jeg kan jo vælge at reagere anderledes. Det er bare ikke altid lige så let, som det lyder. Ind imellem kræver det virkelig koncentration, når man bare føler sig såååå trist og såååå ved siden af. Det kan virkelig være en meget ensom oplevelse at blive taget særligt hensyn til. Ensom og udstillet som et sjældent dyr i en zoologisk have. Jeg kommer til at tænke på, at en af mine meget nære venners barnebarn engang spurgte sine forældre, hvad en vegetar var for én og fik selvfølgelig det svar, at det er en der kun spiser grøntsager. Efter en tænkepause kom så spørgsmålet: Må vi prøve at gi’ den en gulerod?

Forhåbentligt når man her på øen at få en lidt anden holdning til menuer minus kød inden turistsæson og folkemøde, og det tror jeg faktisk er på vej. Jeg fik da lige igår at vide, at en af byens mest populære restauranter har sat to vegetariske punkter mere på menuen, så det går da den rigtige vej. En del fødevareproducenter på Bornholm går jo i hvert fald ind for økologi og dyr, der har det godt, men de der sælger fødevarerne og den tilberedte mad halter vist noget bagefter. For tiden er der kræfter igang for at få lavet et økologisk slagteri på øen, så dyrene ikke skal fragtes ud af øen for at blive slagtet. For dyrenes skyld håber jeg da, at det vil lykkes. Jeg har intet imod at folk spiser kød. Bare det ikke er kød af dyr, der er blevet pint og plaget hele deres liv. Og jeg har noget imod afgrøder, der fylder os og vores miljø med giftstoffer, fordi der findes en myte om at det er mere rentabelt at drive landbrug med gift og kunstgødning. På sin vis har jeg ikke så meget imod genmodificering, men jeg har meget imod genmodificering som multinationale koncerner kan tage patent på og ødelægge livet for små producenter. Eller genmodificering der betyder at majs kun kan dyrkes ved hjælp af kunstig gødning og altså ikke økologisk. Den personlige ejendomsret og menneskers griskhed er virkelig en sygdom, der måske kommer til at tage livet vores egen art og mange andre arter på denne jord.

Engang arbejdede jeg sammen med en meget rar og kærlig mand, der havde oplevet at vokse op på Zanzibar, før der blev indført personlig ejendomsret. Han fortalte, at ingen var fattige eller sultede, fordi alle bare kunne gå hen og plukke sig en frugt fra et træ og spise den. Det var en del af kulturen at man deltes om alt. Men så blev landet udviklet og man indførte bureaukrati og personlig ejendomsret for at kunne styre landet rationelt og retfærdigt. Da var der pludselig mange sultne og fattige og selvfølgeligt kriminelle. Ganske interessant at høre om.

En anden sjov ting, han kunne fortælle, var at det vi kender som mavedans. var en del af den oprindelige kvindekultur på Zanzibar. For det første blev det betragtet som smukt at have en buttet mave, man kunne danse med, og for det andet var det en dans kvinder dansede for og sammen med andre kvinder. Mænd havde ingen adgang. Det havde intet med seksualitet at gøre. Men det var kvinders måde at fejre at de var kvinder. Naivt havde jeg altid troet at mavedans var noget haremskvinder havde brugt til at behage deres sultan eller noget. Der lærte jeg så noget helt andet.

Jeg glææææder mig. Det er vidunderligt med forår. I år har jeg rigtig let ved bare at sætte mig ud i haven og nyde de tidlige solstråler. Sommersolen opholder jeg mig ikke så ofte i, for varme er ikke lige mig. Mine vikingeaner fornægter sig ikke. Mange flytter til sydlige himmelstrøg, men hold da op hvor ville jeg savne de nordiske årstider. Det generer mig heller ikke om jeg skulle gå i hi for en tid, fordi det bare er for gråt, vådt og mørkt. Så meget des do bedre når så foråret kommer. Den mørke tid på året kan desuden også være ret hyggelig. Denne her vinter har været rigtig rar, synes jeg. Lidt mere sne havde ikke været uvelkomment, men jeg er glad for det, vi fik. Mega kønt at se på, og sne forbinder jeg altid med  barndom og leg. Og stilhed ikke mindst. Sneen giver en særlig stilhed… en dybere stilhed… meditativt.

De mange udlandsrejser er det ikke blevet til i mit liv, men jeg har da været på Gran Canaria, Malta, Mallorca, Kreta og Fuengirola. Af dem er Gran Canaria nok det kedeligste sted, jeg nogen sinde har været. Landet er ikke engang kønt. Fremmed for en viking, men grimt.. og de lokale jeg mødte, var professionelt imødekommende men stort set uvenlige, når de ikke kunne se nogen økonomisk fordel i at være venlige. Naturen var tør og stridsom. Bananerne var fine, som Lasse Åberg kunne have sagt det. Mine rejser til det sydlige har fortrinsvis været en positiv oplevelse i kraft af selskabet med dem, jeg har rejst med. Et par af dem har været sammen med min mor, og det har været vidunderligt at have tid til hinanden på nært hold efter et langt liv, hvor vi ikke havde den mulighed. Mallorca er et ret smukt sted, men jeg frabeder mig at have altan ud til havet. Man kan jo ikke høre hvad man selv tænker for de bølger, der hele tiden ruller. På Spaniens sydkyst har de ingen respekt for den natur, de bor i. Byerne er bygget så det ligner affald der er hældt ud over bjergene. Måske kunne man overveje noget mindre skrigende end hvid kalk til sine facader og ikke mindst tagterrasser. Nok er jeg en skude, men en rejselysten flåde, bliver jeg aldrig. Må jeg bede om norden. Her er smukt. På et tidspunkt var vi med Hurtigruten i tretten dage op langs Norges kyst. DET var en æstetisk oplevelse af ufattelig dimension. Den er en berigelse for mit liv for altid. I det hele taget har mine rejser i Skandinavien altid været skønne.

Med foråret kommer tiden til at tænke på planter. Min plan er at få et højbed til lidt krydderurter og nogle tomater, agurker og måske lidt jordbær. Chili kunne også være sjovt. Sommerblomster må jeg også have. I indflytningsgave fik jeg nogle dejligt store krukker, som jeg har planlagt at så sommerblomster i.

Som yngre kunne jeg ikke lige se det store hit i at dyrke noget i haven. Tværtimod. Dengang var der tungmetaller i benzinen og vores have lå lige ved siden af en parkeringsplads. Så jeg forbød altid ungerne at spise af de nødder og bær, der hang ind over vores hegn. Men det er jo mange år siden og jeg kunne sagtens have haft lidt køkkenhave, men jeg har bare mere lyst til at dyrke mine egne ting, hvor jeg er nu.

                                                          Vandfaldet i Døndalen

                                                     Opalsøen og Hammersøen

For 41 år siden, da jeg mødte min mand, Niels, aftalte vi, at vi skulle ende vores liv på Bornholm, hvor han kommer fra, og hvor mit liv fik sin begyndelse, idet min mor blev gravid, mens hun havde sommerjob på øen. Så selv om jeg ikke er bornholmer, kalder jeg mig selv for bornholmerspire, og stedet har altid haft en markant betydning i mit liv. Og nu bor jeg her. Landet midt i oktober sidste år i Allinge, tæt på familie og smuk, smuk natur. Det er en gave at stå op hver morgen og se ud ad sit køkkenvindue med udsigt til havet og i godt vejr kan man ane Christiansø. Min tidligere genbo i Lyngby havde godt nok en sød forhave, men den bornholmske natur kan han altså ikke hamle op med.

Her er min udsigt en meget tidlig morgenstund i oktober . Den er forskellig hver eneste dag og det er let at følge med i naturens gang. Jeg er begyndt at lægge mærke til flagene og vindretningen. Det er noget helt nyt for mig.

Vi har været her i 4 måneder, men på en måde føles det som om, vi har været her altid. Fra første færd følte vi os hjemme i huset, og familien har også givet udtryk for, at de allerede oplever at det er vores hjem. Også vores sønner oplever det som at komme hjem, når de er her. Det er jo en fantastisk ting, synes jeg.

Ved juletid havde vi selvfølgelig liggende gæster og det fungerede fint. 6 voksne mennesker og en hund uden at der var nogen der følte sig trængt på nogen måde. Vi er en flok særlinge, så man må sige at huset stod sin prøve. Nu ser vi frem til at huse venner og familie i fremtiden, når de kommer og besøger os.

I et af husets rum har jeg indrettet et lille kreaværksted til alle mine kunsthåndværkertilbøjeligheder. Der er plads til det meste. Keramik og træsløjd er det dog meningen at vi skal have i garagen, når der kommer nyt tag på. Lige i de her dage går vi og venter på et tilbud fra tømmeren på det. Jeg håber, det bliver snart, for jeg har en del ideer til arbejdet med ler. I første omgang arbejder jeg så inde og med papmaché. Det er også ganske sjovt arbejde. Foreløbig er det blevet til en garnskål og en brødskål, et par andre småskåle og nogle æg.

Hele tiden har jeg masser af ideer, Men jeg håber da på at keramik- og træværkstedet snart bliver færdigt, så jeg kan rykke papmachéen derud. Plads til at sy er her ikke lige i øjeblikket, og jeg har faktisk nogle ting, jeg gerne ville have syet, mens papmachétingene tørrer.

Det tager jo noget tid for den slags at tørre, men det er da blevet meget bedre, siden vi fik lavet vores nye ventilationsanlæg. Nu ligger luftfugtigheden på omkring de 40% . I starten vi var her, var den oppe på omtrent 80% og jeg følte det temmeligt ubehageligt. Alle vinduer duggede, og folk med briller kunne jo ikke se, når de kom ind udefra. Alting var vådt, syntes jeg. Muligvis er jeg en smule hysset med den slags, men jeg er jo også blevet forvænt igennem mange år med et perfekt varme- og ventilationssystem i mit hjem. Men nu har jeg det fint med at være her.